Bayeux-tapetet
Bayeux-tapetet er et ca. 70 m langt og 0,5 m højt billedtæppe, der er broderet på hørlærred med uldtråd i otte farver. Det fremstiller den normanniske hertug Vilhelms erobring af England med Slaget ved Hastings i 1066 samt
Bayeux-tapetet er et ca. 70 m langt og 0,5 m højt billedtæppe, der er broderet på hørlærred med uldtråd i otte farver. Det fremstiller den normanniske hertug Vilhelms erobring af England med Slaget ved Hastings i 1066 samt
for Hastings, hvor englænderne holdt et højdedrag. Efter at Harald var blevet dræbt af en pil gennem øjet, brød den engelske modstand sammen. Scener fra slaget er afbildet på Bayeux-tapetet. Læs mere i Den Store Danske Bayeux-tapetet Hastings
Bayeux-tapetet, der er syet med kulørt uldgarn på hvidt lærred formentlig omkring årene fra 1070 til 1077. Syteknikken er bl.a. vendte kædesting/koralsting, splitsting samt nedlagt syning i de udfyldte partier. Mens beretningen er det væsentlige i Bayeux-tapetet
Bayeux-tapetet fra 1100-t. Senere fremkom tapeter indsat i panelfelter fremstillet af gyldenlæder. De var sammensat af firkantede stykker svinehud præget i et mønster, bemalet og forgyldt eller forsølvet. Gyldenlæder blev især brugt i 1600-t. og begyndelsen af
Bayeux-tapetet og hos bl.a. Paolo Uccello, Leonardo da Vinci og Michelangelo. Barokkens slagmalerier betonede det dramatiske og livfulde og rykkede tæt på begivenhederne som fx hos Rubens, eller de gav et mere skematisk overblik over slagets gang som i
Bayeux-tapetet. Brugen af våbenskjolde efter bestemte regler opstod i Vesteuropa i 1130'erne som følge af den hjelmklædte krigers behov for at give sig til kende. Man bemalede kampskjoldet og undertiden også andre rustningsdele med let genkendelige figurer i
Bayeux-tapetet. Den islandske skitsebog (1400-tallet, Islands Universitet) indeholder 21 blade med tegninger, der måske har været forlæg for større værker. Tiden efter 1500 bar præg af nedgang, også for billedkunsten. Med Reformationen aftog de kirkelige bestillinger. Der var
tæt ved siden af hinanden som for eksempel på Bayeux-tapetet. En udfyldning kan varieres med mønstre og skyggevirkninger, som dannes af nedsyningstråden, eller der kan opnås reliefvirkning, ved at nedsyningen sker over en snor eller skabelon som i guldbroderi.
Bayeux-tapetet, hvorved der under Vilhelm Erobreren skabtes en dobbeltstat på begge sider af Den Engelske Kanal, den mest succesrige statsdannelse i Europa i 1000-t. Vilhelm efterfulgtes som hertug af Normandiet af sønnerne Robert 3. Courtehose (regerede 1087-1106) og
katedralen i Bayeux (indviet i 1077), og han var sandsynligvis initiativtager til Bayeux-tapetet, hvorpå han er vist flere steder i skildringen af slaget ved Hastings i 1066. Odo sluttede sig til det 1. korstog, men døde undervejs i Palermo.