Betel
Betel havde patriarken Jakob en drøm, hvor Gud viste sig for ham på trappen til Himlen (1. Mos. 28,10-22). I kongetiden (ca. 900-600 f.Kr.) var Betel rigshelligdom og konkurrerede med Jerusalem. Det bibelske Betel er identisk med
Betel havde patriarken Jakob en drøm, hvor Gud viste sig for ham på trappen til Himlen (1. Mos. 28,10-22). I kongetiden (ca. 900-600 f.Kr.) var Betel rigshelligdom og konkurrerede med Jerusalem. Det bibelske Betel er identisk med
betel- eller pinangpalmen, der dyrkes i det sydlige Asien og i Østafrika. Betelnødder har tidligere været brugt mod indvoldsorm, men finder desuden anvendelse i det sydlige og sydøstlige Asien (især blandt malajer) som nydelsesmiddel i form af beteltygning. Beteltygning Ved
Amasja i Betel udvist til Juda. Det er omdiskuteret, hvor stor en del af Amos' Bog, den tredje af de tolv små profetbøger i Det Gamle Testamente, der stammer fra profeten selv. Læs mere i Den Store Danske Amos' bog
Betel, en trappe eller stige, der forbinder himmel og jord; stedet erklæres som "himlens port", dvs. at den sande kosmiske forbindelse findes hér, ikke i Babylon. I Apostlenes Gerninger 2 stiger Helligånden ned og sætter sig som ildtunger på de
Ny Guinea og Salomonøerne. De er små til mellemstore regnskovspalmer med fjersnitdelte blade. Betelnødden eller betel, som er frøhviden fra A. catechu, indeholder alkaloidet arekolin, som er et mildt rusmiddel. Frugten bruges også som garvestof ved farvning og til tandpleje.
Betel, 1. Mosebog, kap. 28; Bileam, 4. Mosebog, kap. 22); de tager ikke føde til sig. Der er ingen systematisk englelære i Det Gamle Testamente, og engle tilbedes ikke. Som overnaturlige væsener er de i slægt med "gudssønner", keruber og
Betel. Guldkalvene opfattes i Det Gamle Testamente som billeder af Jahve, Israels Gud (1. Kongebog, 12,28), men knytter sig religionshistorisk til Baal, den vestsemitiske frugtbarhedsgud. De var formentlig forgyldte træskulpturer og eksisterer ikke mere. Adskillige kultfigurer, der forestiller tyrekalve
Betel i en drøm ser stigen, der forbinder Himmel og Jord og hører forjættelsen til patriarkerne udsagt også til ham; den anden gang er på vejen tilbage til det forjættede land, hvor han om natten ved floden Jabbok kæmper med
lykkedes at rive den nordlige del af Salomons rige løs fra Jerusalem. Jeroboam 1. skal have indstiftet dyrkelsen af guldkalve i Betel og Dan og regnes derfor i Det Gamle Testamente for den værste af Israel Riges mange onde konger.
Betel nord for Jerusalem; dette opfattes i reglen som et vidnesbyrd om, at Josija politisk forsøgte at genskabe Davids rige og at erobre en rolle i datidens internationale magtspil. Josija skal være kommet af dage, da han forsøgte at standse