Bodum
Bodum, dansk virksomhed, der primært producerer brugskunst i glas. Virksomheden blev grundlagt af Peter Bodum 1944 som importør af østeuropæiske glasartikler. Siden 1958, da kaffebryggeren Santos lanceredes, har virksomheden selv produceret sit sortiment.