Bohrs atommodel
Bohrs atommodel, teori for atomet, fremsat 1913 af Niels Bohr; se atom.
Bohrs atommodel, teori for atomet, fremsat 1913 af Niels Bohr; se atom.
Bohrs atommodel (se atom) er α2/2 lig med forholdet mellem elektronens bindingsenergi i brintatomet og elektronens hvileenergi, mc2. De relativistiske korrektioner til Bohrs atommodel, den såkaldte finstruktur, er af størrelsesordenen α4mc2. Det faktum, at kvanteelektrodynamikken giver en særdeles nøjagtig beskrivelse
Bohr, der også blev fysiker og nobelprismodtager. Den ældste søn omkom som 18-årig ved en tragisk drukneulykke, og den yngste døde som barn. Niels Bohrs atommodel I april 1913 fuldendte Niels Bohr i tre artikler til Philosophical Magazine sit
Bohr til en bestemmelse af den såkaldte Rydbergkonstant, som viste sig at passe med den eksperimentelle værdi. Dette resultat var stærkt medvirkende til, at samtiden blev overbevist om rigtigheden af Bohrs atommodel med dens stationære tilstande og kvantebetingelser. Bohr udnyttede
Bohrs atommodel fra 1913 og kvantemekanikkens fremkomst i 1925. Siden ca. 1960 har atomfysikken oplevet en renæssance såvel eksperimentelt som teoretisk. Laserens fremkomst samt brugen af acceleratorer til studiet af atomer og ioner har skabt helt nye forskningsmuligheder for den
Bohrs postulater fra 1913, efter hvilke elektroner kun kan befinde sig i "stationære" tilstande eller baner omkring atomkernen. Hver tilstand er kendetegnet ved en bestemt energi. Bohrs atommodel (se atom) var udgangspunkt for at forklare det periodiske system. Behovet for
Bohrs atommodel og den senere mere fuldstændige kvantemekaniske beskrivelse af atomare systemer. Sammenlignet med traditionelle lyskilder som glødepærer og udladningsrør ligger laserens styrke i, at den selektivt kan "pumpe" energi ind i de enkelte energiniveauer i kvantiserede systemer. Der kan
Bohrs atommodel, der stred mod eksisterende fysiske teorier, men som gav gode kvantitative forudsigelser. En sådan model vil pege hen mod en ny teori (i dette tilfælde kvantemekanikken). Modeller kan imidlertid også være udledt af en mere kompliceret og omfattende
Bohrs atommodel og dermed afgørende for udviklingen af kvantefysikken. Den klassiske beskrivelse af lys som et kontinuert bølgefelt afløses i kvantefysikken af et dualistisk billede, hvor lyset gennem fotonbegrebet får tillagt et partikelaspekt. Umiddelbart har kvantefysikken imidlertid langt mindre vidtgående
Bohr sin atommodel ud fra den hypotese, at elektronens bevægelsesmængdemoment kun kan ændre sig i mindsteportioner af størrelsen h/(2π), betegnet med symbolet ℏ. Den efterfølgende udvikling viste, at partikler med energi E og impuls p må tilskrives en frekvens