C.E. Rotwitt
bondeven var han medlem af Folketinget fra 1849 til 1860, og fra 1853 til 1859 var han Folketingets formand. Rotwitt var personlig ven med Frederik 7. og grevinde Danner, og han blev i december 1859 udnævnt til regeringsleder. Han døde
bondeven var han medlem af Folketinget fra 1849 til 1860, og fra 1853 til 1859 var han Folketingets formand. Rotwitt var personlig ven med Frederik 7. og grevinde Danner, og han blev i december 1859 udnævnt til regeringsleder. Han døde
Bondeven. Først i 1830'erne opstod en bladtype, der allerede uddøde i sin rene form inden midten af 1840'erne: skandalepressen. Denne beskæftigede sig med lokale småsager og især med andre menneskers personlige forhold i en udpræget afslørende form og
(Dansk Biografisk Leksikon)
bondeven og søgte forgæves valg i Mariager okt. s.å. I sin kortvarige folketingsperiode var han blandt de nationalliberales hovedkræfter og tog aktivt del i behandlingen af finanslov og presselov, men trådte iøvrigt ikke ofte frem i første række. Derimod
(Dansk Biografisk Leksikon)
bondeven og demokrat og blev så forbitret over provisorierne at næppe nogen anden dansk politiker i så bogstavelig forstand efterlevede C. Bergs slagord: "Gå aldrig på akkord med uretten!" Gennem hans lange politiske liv var kærligheden til de små i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Bondeven som han omdøbte til Hjørring Amtstidende og gav avisform. Dette blad redigerede og udgav han indtil 1868 da han solgte virksomheden. N.å. flyttede han til Kbh. hvor det var hans tanke at leve af litterært arbejde; dette lykkedes
(Dansk Biografisk Leksikon)
bondeven, følte sig i stærk modsætning til sine nationalliberale omgivelser. Med ungdommelig lidenskab og fast tro på venstres ret kastede han sig ind i de politiske stridigheder, og bølgerne gik ofte så højt at præsten syntes at tabe, når politikeren
(Dansk Biografisk Leksikon)
bondeven der søgte at fremme forståelsen for at by og land havde fælles interesser imod gods og embedsmandsaristokratiet. Han blev med stort stemmeflertal valgt til den grundlovgivende rigsforsamling for Sorø amts 3. distrikt og var fra 1849-58 folketingsmand, 1859-66 landstingsmand
(Dansk Biografisk Leksikon)
bondeven, i praksis som herredsfoged en egenrådig bøndernes behersker. Hans temperament blev hans ulykke fordi det kom til at ytre sig i hans forfatterskab på en sådan måde at den hårdeste straffedom faldt over hans hoved, fra 1824 var han
(Dansk Biografisk Leksikon)
bondeven. Endelig valgtes han få måneder før sin død i Helsingørkredsen. Han var 1855 af folketinget blevet indvalgt i fællesforfatningens rigsråd og marts 1864 af Mønkredsen i novemberforfatningens rigsrådsfolketing. H. indtog som parlamentariker en smuk plads i de nationalliberale føreres
(Dansk Biografisk Leksikon)
bondeven. Han søgte atter forgæves et amtmandsembede i Slesvig da udenrigsminister C. C. Hall foreslog ham at søge den netop oprettede post som chargé d'affaires, senere ministerresident i Turin, hovedstaden i det nye kongerige Italien. R. fik stillingen og