Borgia
pave Calixtus 3. trak i 1400-t. sine nevøer med til Rom, og en af dem, den senere pave Alexander 6., blev med sine uægte børn stamfar til denne italienske slægt. Blandt dens medlemmer er Cesare Borgia og Lucrezia Borgia.
pave Calixtus 3. trak i 1400-t. sine nevøer med til Rom, og en af dem, den senere pave Alexander 6., blev med sine uægte børn stamfar til denne italienske slægt. Blandt dens medlemmer er Cesare Borgia og Lucrezia Borgia.
Borgia og hendes farverige slægt fængslede ikke mindst 1800-t.s fantasi: Et skuespil af Victor Hugo (1833) ligger til grund for Gaetano Donizettis opera Lucrezia Borgia (1833) med tekst af Felice Romani; Ferdinand Gregorovius' biografi om Lucrezia Borgia (1874) er
Borgia, 13.9.1475-12.3.1507, italiensk hertug. Cesare Borgia var uægte søn af pave Alexander 6. og oprindelig udset til at gøre gejstlig karriere, måske som faderens efterfølger. Efter mordet på pavens yndlingssøn Giovanni Borgia i 1497 blev Cesare hovedperson i faderens
Borgias handling udspiller sig i 1500-tallets Italien, hvor den berygtede og magtfulde adelsfamilie Borgia herskede; Lucrezia Borgia er i operaen fremstillet som en grum forførerske, giftmorderske og politisk intrigemager, der ved skæbnens mellemkomst bliver skyld i sin søns død
Borgia, 1510-1572, spansk hertug og ordensgeneral. Netop som Francesco var blevet udnævnt til vicekonge, fik hustruens død i 1546 ham til at nedlægge alle embeder for at indtræde i jesuiterordenen, hvis leder han blev i 1565. Han skrev utallige
Borgia, 1.1.1431-18.8.1503, pave fra 1492. Alexander var spansk af fødsel; han var gift, før han blev præst, og blev — med forskellige kvinder — far til ti børn, heriblandt Cesare Borgia og Lucrezia Borgia. Da han blev valgt til pave — ved
Borgia (Borgia-rummene, udsmykket af Pinturicchio) med tårnet Torre Borgia. Herover fik Julius 2. (1503-13) indrettet sine beboelses- og repræsentationsrum, stanzerne, færdiggjort under Leo 10. (1513-21) og fra 1508 udsmykket af bl.a. Rafael; Julius 2. lod også Bramante
Borgia (1731-1804), hvis store samling af alexandrinske mønter han publicerede. De egyptiske obelisker i Rom bearbejdede Georg Zoëga i et stort værk, som sammenfattede datidens viden om det gamle Egypten. Hans udgivelse af et katalog over de koptiske håndskrifter
Borgias (1731-1804) koptiske manuskripter under Georg Zoëgas vejledning. Efter hjemkomsten i 1795 virkede Engelbreth som sognepræst, fra 1798 som provst, i Lyderslev og Frøslev på Sjælland; et embede han beklædte frem til 1864. Især i den første del af
Borgia, 1891, da. 1925) sprænger den historiske novelles form. Den samme dobbelthed præger hans lyrik (Gedichte, 1882), der indleder symbolismen i tysk litteratur. I hans bedste digte (fx "Nachtgeräusche", "Eingelegte Ruder" og "Im Spätboot"), ofte resultatet af årelangt arbejde med