Brønsteds syre-base-definition
Brønsteds syre-base-definition, fremsat 1923, siger, at en syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en proton (hydrogenion), og at en base er et molekyle eller en ion, der kan optage en proton. Se syre-base
Brønsteds syre-base-definition, fremsat 1923, siger, at en syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en proton (hydrogenion), og at en base er et molekyle eller en ion, der kan optage en proton. Se syre-base
base til stede. Omvendt kan et stof kun udvise baseegenskaber i nærvær af en syre. De to stofklasser er således intimt forbundne. Vand kan optræde både som syre og base (en amfolyt) og er derfor et vigtigt opløsningsmiddel i syre-base-kemien. Brønsteds syre-base-definition
Brønsted-syre (se Brønsteds syre-base-definition), og processen en protolyse. En proton er i vandig opløsning bundet til et vandmolekyle, som dermed har optrådt som base. Syre-base-reaktioner er således protolytiske reaktioner. Selv uden tilstedeværelsen af opløste syrer
Brønsted blev tidligt opmærksom på, at saltets aktivitet i saltopløsninger ikke er proportional med koncentrationen. Gennem en række veltilrettelagte eksperimenter fandt han aktivitetens koncentrationsafhængighed omtrent samtidig med, at P. Debye og W. Hückel fremsatte teorien herfor. En udløber af Brønsteds arbejde med saltopløsninger er hans syre-base-definition
(Dansk Biografisk Leksikon)
baser, og det førte ham til 1923 at fremsætte nye definitioner af syrer og baser, hvorefter syrer er molekylarter der er i stand til at fraspalte protoner, medens baser er molekylarter der kan optage protoner. Denne syre-base-definition som er langt mere præcis end tidligere benyttede definitioner skulle hurtigt