Brattahlíð
Brattahlíð ('den stejle li') er navnet på den gård, som Erik den Røde i følge islandske sagatekster lod opføre til sig selv og sin familie i Eriks fjord efter ankomsten til Sydgrønland omkring 985. Gården er identificeret med ruiner i
Brattahlíð ('den stejle li') er navnet på den gård, som Erik den Røde i følge islandske sagatekster lod opføre til sig selv og sin familie i Eriks fjord efter ankomsten til Sydgrønland omkring 985. Gården er identificeret med ruiner i
Brattahlíð, Garðar og Herjolfsnæs i Østerbygden og Sandnæs og Anavik i Vesterbygden undersøgt under ledelse af Poul Nørlund og fra 1930 af Aage Roussell. Særlig Poul Nørlunds undersøgelser af kirkegården på Herjolfsnæs i 1921 vakte international opsigt på grund af
Brattahlíð, hvor Erik den Røde i år 985 valgte at slå sig ned. Narsarsuaq blev anlagt som flyveplads af amerikanerne 1941-42 med navnet Bluie West One. 1957-58 forlod amerikanerne gradvis Narsarsuaq, men flyvepladsen blev genåbnet 1959 som base
Brattahlíð (nuv. Qassiarsuk) i Grønland. Ifølge traditionen lod Þjóðhildur, Erik den Rødes hustru, en kirke bygge, efter at sønnen Leif havde omvendt hende til kristendommen. Den blev udgravet i 1960'erne, og dateringer af skeletter fra kirkegården henfører kirken til
var Erik den Rødes hustru og mor til Leif den Lykkelige. Hun fulgte i slutningen af 900-tallet Erik til Grønland, hvor de bosatte sig i Østerbygden på Brattahlíð.
(Trap Grønland)
Brattahlíð) ved bredden af fjorden Tunulliarfik kun 12 km fra Indlandsisen. Om sommeren blev græsmarkerne nærmest bebyggelsen (de såkaldte hjemmemarker) friholdt for græsning, mens får, geder og køer var henvist til den naturlige vegetation i fjeldene. I sensommeren kunne man
(Trap Grønland)
Brattahlíð (Qassiarsuk), Hvalsey (Qaqortukulooq) og Herjolfsnæs (Ikigaat) i Østerbygden og Sandnes (Kilaarsarfik) og Anavik (Ujarassuit) i Vesterbygden. Bispesædet Garðar (Igaliku) indtager en særstilling som den absolut største bedrift i Grønland og udmærker sig især ved sine enorme stald- og lagerbygninger