Bundesrat
Bundesrat, se forbundsråd og tysk føderalisme.
Bundesrat, se forbundsråd og tysk føderalisme.
Bundesrat) udgør det tyske parlament. Den tyske forbundsrepublik består efter 1990 af 16 Länder (delstater af meget forskellig størrelse, og hvoraf tre er bystater: Bremen, Berlin og Hamburg). De fleste Länder er kunstigt skabte og udgør ikke et naturligt loyalitetsfikspunkt
Bundesrat. Medlemmerne af Bundestag (medlemstallet varierer, 2013 var det 630) vælges ved direkte valg, den ene halvdel i enkeltmandskredse, den anden på partiliste; valgperioden er fire år. Der er en spærregrænse på 5%, der dog suspenderes, hvis et parti vinder
Bundesrat’). Et lignende system findes i Østrig. I USA kaldes de to organer henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet. Forbundsrådet i Tyskland I Tyskland udpeger de enkelte delstatsregeringer hver 3-6 medlemmer alt efter delstatens befolkningstal blandt medlemmerne af deres regeringer
Bundesrat (se forbundsråd). Den danske retsfilosof Alf Ross har ud fra de forskellige kriterier skelnet mellem et aristokratisk, et konservativt, et demokratisk og et føderativt førstekammer. De to kamre kan have samme eller forskellig kompetence i forbindelse med bestemte former
Bundesrat, valgt af delstatsparlamenterne i forhold til delstaternes folketal og politiske sammensætning. De to kamre samles undertiden til fælles drøftelse af særlig vigtige anliggender og benævnes da Forbundsforsamling, Bundesversammlung. Forbunds- og provinslovgivningen er delt efter det princip, at de fleste
Bundesrat og Nationalrat). Den politiske struktur var fra starten præget af modsætningsforholdet mellem Socialdemokratiet (SPÖ), der havde ønsket den demokratiske republik, og det kristeligt-sociale parti (CSP), der nøjedes med at acceptere den nye tingenes tilstand. Modsætningen bundede i splittelsen