caesar
Se cæsar.
Se cæsar.
Caesar, ca. 14-23, romersk tronfølger, søn af kejser Tiberius og Vipsania. I 14 e.Kr. nedkæmpede Drusus det mytteri, som legionerne i Pannonia havde påbegyndt efter kejser Augustus' død. Han var konsul i 15 e.Kr. og statholder i Illyricum 17-20. I
Gajus Julius Caesar Octavianus, det navn, Octavian (egentlig Gajus Octavius) - den senere kejser Augustus - antog, da han i 43 f.Kr. anerkendtes som Julius Cæsars adoptivsøn. Først i 27 f.Kr. tildeltes han hædersnavnet Augustus ('den ophøjede').
og politiker. Især 1700- og 1800-t. betragtede Cæsar som et universalgeni, i Danmark udtrykt i Georg Brandes' tobindsværk Cajus Julius Caesar (1918); dette billede er først i de seneste år nuanceret betydeligt. Læs mere i Den Store Danske Romerriget
Augustus var Romerrigets første kejser fra 27 f.Kr. Octavian, den senere kejser Augustus, blev født i Velitrae (det nuværende Velletri i nærheden af Rom) og fik ved fødslen navnet Gajus Octavius. Hans familie var ikke specielt fornem, men dog langt
Caligula, 31.8.12-24.1.41, romersk kejser fra 37 e.Kr. Caligula var søn af Agrippina den Ældre og den overmåde populære Germanicus. Som barn fulgte han sine forældre på deres rejser og i felten, hvor soldaterne gav ham kælenavnet Caligula ('den lille
Caesar. Det var almindelig skik for kejseren at udråbe sin søn til Caesar og derved udpege ham som tronfølger. Da senatet fik brev om, at Macrinus havde overtaget magten, udpegede de også Diadumenianus som Caesar, og gav ham i øvrigt
var en romersk feltherre, øverstbefalende over hæren ved Rhinen i 13-17 e.v.t. Germanicus var søn af Drusus og Antonia minor og var med Agrippina den Ældre far til bl.a. Caligula. I 4 e.Kr. blev Germanicus adopteret af Tiberius og
Caesar som en form for titel for at forbinde sig til Augustus og hans dynasti. Cæsar blev også brugt som en titel, der udpegede kejserens efterfølger, og både Titus og Domitian, for eksempel, blev givet denne titel af deres fader
Caesar, Antony and Cleopatra og Coriolanus, samt de fire "store": Hamlet, Othello, Macbeth og King Lear, forfatterskabets hovedværker, bl.a. pga. deres unikke indsigt i den menneskelige natur. På hver sin måde har de også alle et foruroligende komisk eller grotesk