Camellia
Camellia, slægt i tefamilien, se Kamelia.
Camellia, slægt i tefamilien, se Kamelia.
Camellia, Thea, planteslægt i tefamilien, der omfatter ca. 80 arter udbredt fra Indien til Østasien. Det er stedsegrønne træer eller buske med læderagtige, mørkegrønne, fint savtakkede blade. Blomsterne er store, hvide eller røde med fem til syv (eller flere) bæger
Camellia med ca. 200 arter, bl.a. kamelia (Camellia japonica), tebusken (C. sinensis) og C. oleifera fra Kina, der benyttes til fremstilling af te-olie. Gordonia med 70 arter i SØ-Asien og det sydlige Nordamerika har meget store blomster og
opkvikkende te, der i Paraguay og Brasilien, men især Argentina fremstilles af bladene af matébusken, Ilex paraguayensis, og andre arter af samme slægt i kristtornfamilien. Teen, der nærmest smager som almindelig te (Camellia sinensis), drikkes traditionelt af en lille kalabas.
Camellia sinensis. Oprindelsen til arten er usikker, men ifølge nyere teorier er den øvre del af Irrawaddy-floddalen i Myanmar og tilgrænsende dele af Indien og Kina mest sandsynlige som centret for kulturplanten, der herfra har udbredt sig vifteformet til
Camellia sinensis, art i tefamilien, der næppe kendes vildtvoksende, se te. Det er en busk, 3-8 m høj, hvis den ikke høstes. Bladene er mørkegrønne, savtakkede og spredte. Blomsterne, der sidder enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne, er hvide
Camellia sinensis (se te), og såvel urter som vedplanter bruges. Der anvendes fortrinsvis blade, men også rødder, bark, blomster og frugter bliver brugt. Den tørrede, findelte droge opbevares tørt og mørkt, indtil den skal anvendes. Urtete er kendt fra kulturer
(Gyldendals Teaterleksikon)
Camellias af Alexandre Dumas fils på Old Vic og fik 1963 sin musicaldebut i New York i Lee Pockriss og Anne Croswells Tovarich, baseret på Robert Sherwoods adaptation. Hendes sidste rolle var i Tjekhovs Ivanov, New York 1966, i samspil