Castor og Pollux
Castor og Pollux er de romerske navne for tvillingerne Kastor og Polydeukes, Zeus' sønner, tilsammen kaldet dioskurerne. Læs mere i Den Store Danske dioskurerne
Castor og Pollux er de romerske navne for tvillingerne Kastor og Polydeukes, Zeus' sønner, tilsammen kaldet dioskurerne. Læs mere i Den Store Danske dioskurerne
på sarkofager; monumentalskulpturer af Castor og Pollux findes i Rom foran Quirinalpaladset og foran Capitol. Bortførelsen af Leukippos' døtre har været et yndet motiv i billedkunsten, bl.a. hos Rubens. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – religion Stjernebillede
Castor og Pollux-templet er et tempel på Forum Romanum i Rom, rejst i 484 f.v.t. til ære for Dioskurerne, Castor og Pollux. Det var nemlig dem, der i 496 f.v.t. ifølge traditionen som de første kom galopperende til Rom
Castor og Pollux), også kaldet Dioskurerne. Rameau gør i sin opera udstrakt brug af kor med stor dramatisk virkning; desuden indeholder operaen adskillige danse- og balletindslag – træk, der begge er specielle for fransk barokopera. Castor et Pollux blev uropført i
Castor og Pollux-templet, Antoninus Pius og Faustina-templet, regia (”kongens hus”), Vestatemplet, Vestalindernes hus, Domus Publica (bolig for pontifex maximus, Roms religiøse overhoved; se pontifex), det såkaldte Romulustempel, Maxentius' Basilica, Titusbuen og Templet for Venus og Roma. I republikken
Castor og Pollux. Tidligere mente man, at det drejede sig om et Minervatempel med tilhørende forum. Templet er omdannet til kirke med bevarelse af den oprindelige front; desuden kan næsten hele bymuren og en stor cisterne ses. Fra middelalderen er
Castor og Pollux, fører op til en åben plads, Piazza di Campidoglio; herpå anbragtes en antik rytterstatue af kejser Marcus Aurelius. Bronzestatuen blev i 1981 flyttet til Musei Capitolini for at hindre ødelæggelser pga. forurening. Pladsen er omgivet af tre
Dioskurer, (af gr. Dioskuroi Zeussønner), to græske guddomme, Kastor og Polydeukes, sønner af Zeus og Leda (overført til romersk mytologi under navnene Castor og Pollux).
religionsblanding (synkretisme) i århundrederne før Kristus blev han identificeret med grækernes Zeus og romernes Jupiter, ligesom en tilknyttet kvindelig guddom identificeredes med hhv. Hera og Juno. Romernes dyrkelse af Dolichenus havde nær sammenhæng med dyrkelsen af Dioskurerne Castor og Pollux.
Castor et Pollux (tragédie en musique, 1737), Platée (betegnet som ballet bouffon/comédie lyrique, 1745), Pygmalion og La Guirlande (begge betegnet som acte de ballet, 1748 og 1751). Med sine sceniske værker, der videreførte traditionen fra Jean-Baptiste Lully, fremtræder