Chacokrigen
Chacokrigen, se Chaco (Chacokrigen).
Chacokrigen, se Chaco (Chacokrigen).
Chacokrigen Chacokrigen blev udkæmpet 1932-1935 mellem Bolivia og Paraguay om grænseområdet Chaco. Siden 1906 havde Bolivia bygget enkelte militære støttepunkter i det næsten mennesketomme ingenmandsland, og fra 1920 indledte Paraguay en lignende kampagne sydfra og støttede indvandrede mennonitter ("gendøbere
Chacokrigen (1932-35) fik regionen tilnavnet Det Grønne Helvede. Chacoen dækker 61% af Paraguays samlede areal, men kun 2% af befolkningen bebor denne region. En enkelt hovedvej gennemløber området og forbinder det østlige Paraguay med Bolivia, men ellers er infrastrukturen
Chacokrigen 1932-35 mod Paraguay, hvorunder omkring 100.000 bolivianere mistede livet. Gennem de fire krige med naboerne i perioden 1836 til 1935 tabte Bolivia halvdelen af sit oprindelige territorium. Reformer og statskup Arbejderklassen organiserede sig fagligt i det bolivianske LO
ret. Carlos Saavedra Lamas var ophavsmand til en ikke-angrebspagt, som blev underskrevet af en række amerikanske lande i 1933, og mæglede i Chacokrigen 1932-35 mellem Bolivia og Paraguay (se Chaco). Carlos Saavedra Lamas fik Nobels Fredspris i 1936.
Chacokrigen mod Bolivia, som Paraguay vandt. Fra 1936 begyndte en politisk turbulent tid med en række statskup og en kortvarig borgerkrig. I 1954 tog general Alfredo Stroessner magten ved et kup støttet af Colorado og hæren, og han førte en
Chacokrigen 1932-35 mellem Bolivia og Paraguay og endelig krigen mellem Peru og Ecuador 1941-42, der først blev formelt afsluttet i 1998; indtil da var der jævnligt væbnede sammenstød i grænseområderne. USA har siden 1800-t. været en væsentlig