Charles Percier
Charles Percier lærte under sine studier i Paris Pierre-François-Léonard Fontaine at kende, og de to arbejdede siden sammen og opholdt sig i Rom i 1786-1792. I Paris blev de sammen arkitekter for Napoleon, og de fik stor
Charles Percier lærte under sine studier i Paris Pierre-François-Léonard Fontaine at kende, og de to arbejdede siden sammen og opholdt sig i Rom i 1786-1792. I Paris blev de sammen arkitekter for Napoleon, og de fik stor
Charles Percier og P.-F.-L. Fontaine, der bl.a. forestod anlægget af Rue de Rivoli i Paris ... Læs videre om fransk empirearkitektur. Historicisme Ligesom i andre europæiske lande kan den franske arkitektur i hovedparten af 1800-t. betegnes som historicistisk
Charles Percier. Hittorff påviste i 1820'erne ved studier af de antikke græske templer på Sicilien, at disse havde været bemalede. Hans studier blev publiceret fra 1826. Efter 1830 blev han stadsarkitekt i Paris og opførte bl.a. kirken Saint-Vincent
Charles Percier og Pierre-François-Léonard Fontaine Recuel de décoration intérieure …. Heri kunne samtiden læse om, hvordan industrien greb fat i de mest populære genstande og indledte en masseproduktion af kopier i billigere materialer. Ifølge den dansk-tyske arkitekt G.F
G.M. Oppenordt; nogle af dem blev nyindrettet af Charles Percier og P.F.L. Fontaine i 1805. Palæet har haft berømte ejere og beboere fra Madame Pompadour til Napoleon samt kejser Aleksander 1. Læs mere i Den Store Danske Frankrig – arkitektur Paris
Charles Percier og P.F.L. Fontaine med bl.a. triumfbuen ved Louvre (1806-08) og Pierre Vignon med Madeleinekirken (1806-37) i Paris. I det øvrige Europa anvendes empire mere vagt om den nøgterne og prunkløse senklassicisme i begyndelsen af 1800-t
Charles Percier og P.-F.-L. Fontaine, der bl.a. forestod anlægget af Rue de Rivoli i Paris. Med byplanprojektet, der omfattede den store triumfbue (1806-36) af J.F. Chalgrin og aksen over Concordepladsen mellem Palais Bourbon (Nationalforsamlingen) og den nye
Charles Percier og P.-F.-L. Fontaine, viste en større enkelhed i formerne, forstærket af møblernes tyngde. Paris var udgangspunkt, mens provinsen stod for en gerne forenklet produktion af ofte høj kvalitet. Teknisk betegnede 1800-tallets historicisme et nyt højdepunkt
i empirestil til Napoleon efter Charles Percier og P.-F.-L. Fontaines tegninger. Også hans to sønner Georges 2. Jacob (1768-1803) og François-Honoré-Georges Jacob (kaldet Jacob Desmalter, 1770-1841) samt fætteren Henri Jacob (1753-1824) var stolemagere.
Charles Percier i Paris og var 1812-1815 i Rom, hvor arkitekten Peder Malling foreslog ham at søge lykken i København. Her blev Hetsch i 1815 ansat ved Kunstakademiet, hvor han var professor fra 1822, og som medarbejder hos sin