Chlorella
Chlorella, slægt af grønalger. Arterne er encellede, oftest kugleformede og 2-12 μm i diameter. De er vidt udbredt i jord, på fugtige steder og i vand, fx i rensningsanlæg. Visse arter lever i symbiose (samliv) med encellede dyr eller
Chlorella, slægt af grønalger. Arterne er encellede, oftest kugleformede og 2-12 μm i diameter. De er vidt udbredt i jord, på fugtige steder og i vand, fx i rensningsanlæg. Visse arter lever i symbiose (samliv) med encellede dyr eller
Chlorella fx i plantefysiologisk forskning og rumfartsforskning. Både Chlorella og cyanobakterien Spirulina dyrkes industrielt som en potentiel proteinkilde for mennesker og dyr i den tredje verden. Økonomiske og tekniske problemer gør dog, at det meste af produktionen anvendes til helsekost
Chlorella, som hører til de mindste eukaryote alger, til undertiden meterstore kransnålalger, Chara. Evolution De ældste fossile grønalger kendes fra prækambriske aflejringer i Australien. De var udelukkende vandlevende, idet ozonlaget omkring Jorden ikke var dannet, hvilket umuliggjorde liv på jordoverfladen
Zoochloreller, (af gr. zoon 'levende' og afledn. af chloros 'grøn', jf. Chlorella), encellede grønalger, der lever i symbiose med forskellige hvirvelløse ferskvandsdyr som fx ciliater, polypdyr (fx koraldyr) og dyriske svampe.
(Naturen i Danmark)
Chlorella-typen. Symbiosen er ikke fast, idet de to arter både kan træffes i en grålig form uden alger og en grøn form med alger. Symbiosen indledes, når dyret æder Chlorella, der lever videre inde i dyret i en fødevakuole
(Naturen i Danmark)
Chlorella. Det er hverken en obligat eller særlig specifik symbiose. Ferskvandssvampen kan nemlig også findes i en grå form helt uden algesymbionter (figur 21-21). Man kan også møde andre algesymbionter i svampen end Chlorella, f.eks. Desmodesmus. Det er ikke