Christian 5.s Norske Lov
Christian 5.s Norske Lov er en lovbog gældende for Norge fra 1687. Norske Lov blev udarbejdet af en særlig norsk lovkommission og bygger kun i begrænset omfang på ældre norsk ret; i højere grad bygger den på Christian 5
Christian 5.s Norske Lov er en lovbog gældende for Norge fra 1687. Norske Lov blev udarbejdet af en særlig norsk lovkommission og bygger kun i begrænset omfang på ældre norsk ret; i højere grad bygger den på Christian 5
Norske Lov, se Christian 5.s Norske Lov.
fire lagting i Norge. En mindre revision af loven blev gennemført 1604 med Christian 4.s Norske Lov, hvor lovsproget også blev moderniseret, da kendskabet til norrønt var svigtende. Denne lov gjaldt indtil Christian 5.s Norske Lov fra 1687.
norske forfattere findes (ofte ufrivillige) spor af deres norske baggrund, fx hos Petter Dass og Ludvig Holberg; dette gælder også officielle tekster som Christian 4.s Norske Low-Bog (1604) og Christian 5.s Norske Lov (1687). Hen imod slutningen
Christian 5.s Norske Lov af 1687. Efter Norges forening med Danmark var lovgivningsmagten i det væsentlige hos den danske konge, og lovgivningen var i perioden 1687-1814 i alt væsentligt fælles for Danmark og Norge. Ved grundloven af 17. maj
Christian 5.s Norske Lov. 1709-20 Danmark-Norges deltagelse i Store Nordiske Krig. ca. 1750-1807 Højkonjunktur og voksende national bevidsthed. 1807-14 Under Danmark-Norges krig med England er Norge ramt af den britiske hungerblokade. 1811 Universitetet i
Christian 5.s Norske Lov af 1687, og i Eidsvollforfatningen af 1814, Norges grundlov, blev det slået fast, at odelsretten ikke måtte ophæves. Den er dog siden blevet revideret og moderniseret, senest i Odelsloven af 1974. Odelsretten gælder nu kun
Christian 5.s regeringstid en rig reformperiode, hvori det lykkedes enevælden for alvor at konsolidere sig og at modernisere samfundsstrukturen gennem store initiativer som Danske Lov 1683, Norske Lov 1687 og Den Store Matrikel 1688. Christian 5. var umiddelbar og
Christian 5.s Danske Lov af 1683 blev i 1687 indført i Norge som Norske Lov; kun få af lovens bestemmelser gælder i dag. Efter Unionen med Sverige 1814 fik Norge sin egen regering og lovgivningsmagt og fortsatte sin egen
norske enevældes forfatningsdokument fra 1665. Kongeloven var Norges forfatning frem til unionen med Sverige i 1814, og i Danmark blev Kongeloven blev i 1849 afløst af Danmarks Riges Grundlov (Junigrundloven). Dog er Kongelovens artikel 25 endnu for gældende; ifølge den kan prinser og prinsesser af blodet kun strafferetligt forfølges efter