Christoffer 1.
var konge af Danmark 1252-1259. Han var den yngste af Valdemar Sejrs tre sønner med dronning Berengaria og blev i 1248 gift med Margrete Sambiria, datter af fyrst Sambor af Pommeren. Christoffer fik af sin far tildelt Lolland og
var konge af Danmark 1252-1259. Han var den yngste af Valdemar Sejrs tre sønner med dronning Berengaria og blev i 1248 gift med Margrete Sambiria, datter af fyrst Sambor af Pommeren. Christoffer fik af sin far tildelt Lolland og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Christoffer 1., ca. 1219-29.5.1259, konge. Død i Ribe, begravet i Ribe domk. C. var Valdemar IIs yngste søn og havde i sin ungdom Lolland og Falster som fyrstelen. 1252 efterfulgte han Abel på tronen og tilsidesatte således de krav
Christoffer 1. I 1257, da hans bror, hertug Valdemar 3. døde, rejste Erik i 1257 krav på Sønderjylland over for kong Christoffer 1. Det blev ham nægtet, og han angreb derpå i 1259 Sjælland, hvor han slog den kongelige hær
1.) Abelsen, en af Jakob Erlandsens støtter, der før havde truet Christoffer 1. og angrebet Sjælland. Han blev i 1260 udnævnt til hertug af Sønderjylland (se Sønderjylland – historie), og et senere forsøg fra Margretes side på at genvinde Sønderjylland førte
Christoffer 1. Kongens uvilje mod Jakob Erlandsen kan skyldes, at Jakob Erlandsens familie formentlig støttede slægten Abel, som Christoffer og senere hans efterkommere søgte at holde borte fra den danske trone. I Lund tog Jakob Erlandsen straks en opgave op
Christoffer 1. 1248. Som datter af hertug Sambor af Pommern fik Margrete støtte fra faderen og fra hertug Albrecht 1. den Store af Braunschweig, da hun i 1259 blev enke og formynder for sin umyndige søn, Erik 5. Klipping. Margrete
1. 1375-1387 Oluf 2. 1340-1375 Valdemar Atterdag 1332-1340 (interregnum) 1329-1332 Christoffer 2. 1326-1329 Valdemar 3. 1320-1326 Christoffer 2. 1286-1319 Erik Menved 1259-1286 Erik Klipping 1252-1259 Christoffer 1. 1250-1252 Abel 1241-1250 Erik
1. I alliance med sin svigersøn hertug Erik 1. af Sønderjylland og vendiske fyrster greb Jarimar i 1259 ind i striden mellem kong Christoffer 1. og ærkebiskop Jakob Erlandsen på ærkebispens side og angreb bl.a. Bornholm og Sjælland. Jarimar gennembrød
Christoffer 1., der havde efterfulgt Abel som konge i 1252. Eriks blev nu lanceret som helgen som led i Christoffers bestræbelser på at tilsværte Abel, der blev anklaget for at have stået bag mordet. Dermed forsøgte Christoffer at forhindre, at
Christoffer 1.s død i Ribe den 29. maj 1259. I et pavebrev fra 1264 omtales rygtet om, at Arnfast med gift ryddede Christoffer af vejen, men beretningen om, at han skulle have forgiftet kongens nadverbrød, mødes dog først i