Chur
Chur, schweizisk by, hovedstad i kantonen Graubünden, 34.000 indb. (2011). I 300-t. var Chur under navnet Curia centrum i den romerske provins Raetia Prima. I 400-t. blev den bispesæde, og i 1170 fik biskoppen status af fyrste i
Chur, schweizisk by, hovedstad i kantonen Graubünden, 34.000 indb. (2011). I 300-t. var Chur under navnet Curia centrum i den romerske provins Raetia Prima. I 400-t. blev den bispesæde, og i 1170 fik biskoppen status af fyrste i
Chur, der i 1170 blev tildelt fyrsteværdighed. For at stække biskoppens stigende magt dannede borgerne i Chur i 1367 Gotteshausbund; i 1397 fulgte det såkaldte Oberland eller Grauerbund i Øvre Rhindal, og i 1436 endelig Zehngerichtenbund i den østlige del
Chur. Middelvandføringen er 230 m3/s ved Bodensøen, ved Basel 1060, ved Worms 1400 og ved Rees tæt ved grænsen til Holland 2000 m3/s. Den øvre del, indtil Karlsruhe, har maksimal vandføring om sommeren forårsaget af snesmeltningen. Efter Worms udlignes vandføringen
benyttet siden 1200-t. I 1865 blev der anlagt en kørevej gennem passet, og i 1903 blev Albula-jernbanen ført under passet i en 5865 m lang tunnel i en højde af 1820 m. Jernbanen forbinder Chur med Sankt Moritz.
Chur, og dette, tillige med hyppige jordskælv, tyder på, at sammenpresningen af Alperne stadig foregår. Alperne var nedisede under de kvartære istider. Glacialteorien om de store kvartære nedisninger blev opstillet i 1840 af Louis R.J. Agassiz netop ud fra studier
er en by i Schweiz, 15 kilometer sydøst for Chur. Der bor 2237 indbyggere (2011). Beliggenheden i 1800 meters højde og et gunstigt klima har gjort byen kendt som kurby og vintersportssted.
omkring den sydøstschweiziske by Chur (ældre højtysk Kauder, Kauer). Sproget er rætoromansk. Om de tysktalendes vanskeligheder med at kommunikere sprogligt med indbyggerne skrev allerede Martin Luther. Læs mere i Den Store Danske argot jargon javanais langue verte rotvælsk slang verlan
Chur og Zürich og af de gotiske kirker Fraumünster i Zürich og domkirkerne i Lausanne, Fribourg og Bern. Læs mere om schweizisk arkitektur. Billedkunst Schweizisk kunst har gennem tiderne været påvirket af udviklingen i især Frankrig, Tyskland og Italien. Omvendt
Chur og Zürich og af de gotiske kirker Fraumünster i Zürich og domkirkerne i Lausanne, Fribourg og Bern. Renæssance og barok Renæssancestilen kom især til udtryk i det borgerlige byggeri i 1500-1600-tallet, fx rådhusene i Luzern og Fribourg
Chur, løber sammen med Rhinens anden kildeflod, Hinterrhein. I slugten neden for Ilanz løber floden mellem stejle vægge af lys kalksten. Denne del af løbet bliver i stigende grad udnyttet til kanofart og kommerciel riverrafting, hvilket har ført til interessekonflikter