Congo Fristaten
var den belgiske konge Leopold 2.'s private stat i Centralafrika i 1885-1908; Fristaten blev i 1908 afløst af Belgisk Congo, den nuværende Demokratiske Republik Congo.
var den belgiske konge Leopold 2.'s private stat i Centralafrika i 1885-1908; Fristaten blev i 1908 afløst af Belgisk Congo, den nuværende Demokratiske Republik Congo.
Congo Fristaten (det nuværende Demokratiske Republik Congo) som sin personlige ejendom. International kritik af hans styre tvang ham imidlertid til i 1908 at overlade området til staten, som bevarede Belgisk Congo indtil uafhængigheden i 1960. Fra 1. til 2. Verdenskrig
Congo Fristaten til staten, der videreførte den som koloni under navnet Belgisk Congo. I henimod 100 år havde den belgiske stat held til at skjule det betydelige antal aktstykker, som kunne bevise kolonistyrets brutalitet og terror mod det congolesiske folk
kobberhandel. Fra 1886 kom europæiske missionærer til riget, ligesom Katangas mineralrigdom trak flere europæiske kompagnier til området. I første omgang nægtede Msiri disse adgang, men i 1891 indgik han forhandlinger med en delegation fra Congo Fristaten, det senere Belgisk Congo.
Congofloden 100 km fra Atlanterhavet i Den Demokratiske Republik Congo; 162.500 indb. (2012). Boma var tidligt handelssted og slavemarked; 1886-1923 var den hovedstad i Fristaten Congo, det senere Belgisk Congo. Den er fortsat en vigtig udskibningshavn for skov- og plantageprodukter.
Congo Fristaten anerkendt som kongens personlige ejendom. Bl.a. den gummiproduktion, som nu blev kraftigt udvidet, skete ved brug af tvangsarbejdere og med grusomme følger for Congos befolkning. Leopold blev internationalt fordømt og måtte i 1908 afgive området til den belgiske
Congo, koloni 1908-60 i Centralafrika, afløste Congo Fristaten (1885-1908). Den belgiske konge Leopold 2. afstod i 1908 området til den belgiske stat pga. store finansielle og administrative problemer samt pga. udenlandske anklager om anvendelse af tvangsarbejdere og krænkelser
og desuden bestemmelser om fri sejlads på floderne Congo og Niger. Deltagerlandene enedes endvidere om regler for fremtidige territoriale erhvervelser på de afrikanske kyststrækninger. Konferencen anerkendte Congobækkenet som værende underlagt Congo Fristaten med den belgiske konge, Leopold 2., som overhoved.
ca. 1870 begyndte riget at smuldre, bl.a. som følge af angreb fra angolanske slavehandlere og tanzanianske erobrere, der var udstyret med skydevåben. Omkring 1900 bosatte belgiske kolonister sig i området, hvilket medførte Lubarigets endelige kollaps. Området blev indlemmet i Congo Fristaten.
Befolkningsmønstret og jordfordelingen i Sydafrika før koloniseringen var resultatet af flere århundreders samspil mellem san-folkets jægere og samlere, khoi-folkets kvæghyrder (se khoisan) og bantu-stammerne, som var agerbrugere. Omkring 1600 var khoi og san, som af de hvide