Copán
Copán, mayaruinby i det vestlige Honduras i en frugtbar dal ved floden Motagua. Allerede fra ca. 1500 f.Kr. var området beboet, og fra omkring 600 f.Kr. er der vidnesbyrd om kontakt til olmekerne. Mellem 250 og 850 e.Kr. udviklede Copán
Copán, mayaruinby i det vestlige Honduras i en frugtbar dal ved floden Motagua. Allerede fra ca. 1500 f.Kr. var området beboet, og fra omkring 600 f.Kr. er der vidnesbyrd om kontakt til olmekerne. Mellem 250 og 850 e.Kr. udviklede Copán
Copán en stærk indflydelse delvis baseret på handel fra Teotihuacán i den mexicanske højdal. Teotihuacán eksporterede højlandsprodukter som obsidian og keramik, mens mayaerne kunne tilbyde bl.a. jaguarskind, quetzalfjer og kakao. Nye fund og hieroglyftekster antyder, at Teotihuacán indsatte egne herskere
Copán. Mayalavlandet oplevede frem til ca. 900 sin storhedstid, og i Tikal, Palenque, Calakmul og Copán opførtes storslåede bygningsværker, og et væld af steler med indskrifter blev rejst. Teotihuacan kom i 700-t. i alvorlig krise, de centrale bygninger nedbrændte
Copán. Med en årlig vækst på 3% i 1990'erne har Honduras haft områdets hurtigst voksende befolkning. 45% af befolkningen er under 15 år. Økonomi og erhverv I slutningen af 1800-t. tilegnede amerikanske selskaber sig store landområder langs med
Copán, som indtil 800-tallet var et af mayakulturens vigtigste centre. I kolonitiden hørte Honduras ligesom de andre mellemamerikanske provinser administrativt under generalkaptajnen over Guatemala. I 1821 blev hele regionen uafhængig af Spanien, og sammen med Guatemala, El Salvador, Nicaragua
Copán i Honduras. I Izapa ved Stillehavskysten og i det hele taget i den begyndende mayakultur kan indflydelsen fra olmekerne spores, bl.a. i udformning og valg af motiver på stenskulpturer. Størstedelen af de olmekiske fundsteder er endnu ikke udgravet, og