Dagø
Dagø var under dansk herredømme fra 1219 indtil salget af Estland til Den Tyske Orden i 1346. Den var skiftevis dansk og svensk i 1500-tallet og svensk fra 1645, indtil den blev erobret af russerne i 1710. Læs mere
Dagø var under dansk herredømme fra 1219 indtil salget af Estland til Den Tyske Orden i 1346. Den var skiftevis dansk og svensk i 1500-tallet og svensk fra 1645, indtil den blev erobret af russerne i 1710. Læs mere
Dagø (nu Hiiumaa); i 2022 er der kun ca. 10 ældre svensktalende tilbage i Gammalsvenskby, men et større antal holder fast i svensk identitet og svenske traditioner. I 1781 lod Katarina 2. over 1200 estlandssvenskere fra Dagø forflytte til det
Dagø under dansk herredømme fra 1219 til 1346. Hiiumaas areal er på 1023 km2, og øen har 11.100 indbyggere (2012), heraf 3300 i hovedbyen Kärdla. Øen er lav og flad med moser og hedeland og agerbrug i den sydlige del
Dagø og Møhn) og Ingermanland samt den sydlige del af Kexholm len og den vestlige del af Det Karelske Næs i det nuv. Karelen. Den russiske kejser garanterede befolkningen i de afståede områder deres religions-, ejendoms-, lov- og stænderrettigheder. Politisk
(Danmarkshistorien)
Dagø til Sverige allerede i 1582, mens øen Øsel blev bevaret på danske hænder til 1645, da den blev afstået til Sverige. Det danske riges grænse mod syd lå – ved den tid, da rigssamlingen fandt sted – omkring Danevirke og Ejderen