Daltons lov
Daltons lov, (efter J. Dalton), fysisk lovmæssighed fremsat 1793, der siger, at hver gas i en gasblanding yder et bidrag til det totale tryk, som er lig med det tryk (partialtrykket), som gassen ville udøve, hvis den var alene i
Daltons lov, (efter J. Dalton), fysisk lovmæssighed fremsat 1793, der siger, at hver gas i en gasblanding yder et bidrag til det totale tryk, som er lig med det tryk (partialtrykket), som gassen ville udøve, hvis den var alene i
Dalton kunne præsentere en udarbejdet kemisk atomteori, der blev publiceret i første bind af hans New System of Chemical Philosophy. Daltons atomteori vakte straks interesse, især da den umiddelbart fører til loven om de multiple proportioner. Denne lov, som Dalton
Daltons lov om de multiple proportioner fra begyndelsen af 1800-tallet. Efter opdagelsen af elektronen i 1897 blev et atoms valens forklaret ved dets evne til enten at afgive eller optage elektroner, og begrebet er således tæt knyttet til et
Loven om de multiple proportioner: Når to grundstoffer danner flere forbindelser indbyrdes, vil de vægtmængder af det ene grundstof, som forener sig med samme vægtmængde af det andet grundstof, forholde sig som hele tal — ofte som små hele tal (J. Dalton
Dalton. Han gennemførte 1837-47 en lang række meget nøjagtige målinger af de mængder varme og arbejde, der udvikles af elektriske strømme. Herunder fandt han den lovmæssighed, som nu kaldes Joules lov. Joule gik imod den fremherskende opfattelse af varme
lov. Baggrunden var Joseph Louis Gay-Lussacs opdagelse i 1809 af, at gasser kemisk forener sig i simple rumforhold; fx bliver 1 liter ilt og 2 liter brint til 2 liter vanddamp. Avogadro modificerede John Daltons atomteori, idet han antog
Dalton fik ham gjort interesseret i kemisk forskning, og William Henry udviklede sig til en fremragende eksperimentator. Nogle af hans tidligste kemiske studier havde relation til gasser og har muligvis været afgørende for udviklingen af atomteorien. Hans bedst kendte arbejde er studiet af gassers opløselighed under forskellige tryk og temperaturer
Daltons atomteori I det følgende århundrede skete mange fremskridt, bl.a. ved Antoine Laurent de Lavoisiers undersøgelser af forbrændingsprocesser og andre kemiske processer, vejninger, der viste, at den samlede masse bevaredes ved processerne. Et højdepunkt blev nået med John Daltons første afhandling om atomteorien i 1803. Hans teori for atomer (der
Dalton Hooker som med- og modspiller i afprøvningen af sine idéer, og Hooker var den første, som læste hele manuskriptet (i 1847). Hooker påpegede, at man ikke kunne beskæftige sig med artsproblemet, medmindre man egenhændigt havde beskrevet mange arter. Bemærkningen var ikke møntet på Darwin, men den gjorde indtryk. Geologen