Frelsens Hær
Hær i Danmark Frelsens Hær kom i 1887 til Danmark, hvor hovedkvarteret på Frederiksberg Allé i København blev indviet af William Booth i 1897. I Danmark er der ca. 6000 medlemmer, tilhørende ca. 20 menigheder, korps. Læs mere i Den
Hær i Danmark Frelsens Hær kom i 1887 til Danmark, hvor hovedkvarteret på Frederiksberg Allé i København blev indviet af William Booth i 1897. I Danmark er der ca. 6000 medlemmer, tilhørende ca. 20 menigheder, korps. Læs mere i Den
i den militære rækkefølge indplaceret mellem officerer og underofficerer. Officianter blev afskaffet ved lov om forsvarets ordning af 1951, og de blev delvis erstattet af specialgruppen af officerer. Læs mere i Den Store Danske officer Hæren Danmark – forsvar og militær
Hærens luftværnskapacitet blev nedlagt som led i forsvarsforliget 2010-2014. Dele af de danske missiler blev efterfølgende doneret til Ukraine efter Ruslands angreb på landet i 2022. Systemet er i skrivende stund (2023) i brug i 30 lande. Læs mere i Den Store Danske missiler Hæren Danmarks
Danmark anvendte Hærens ingeniørregimenter systemet indtil 1990'erne. Samlede baileybroer kan hvis de vedligeholdes holde i mange årtier, og der er fortsat hundredevis i brug såvel i Europa som Mellemøsten og Asien. Lejlighedsvis opføres der fortsat broer til civilt brug
hær ført ud af Polen og til Danmark. En polsk hær bidrog derpå til befrielsen af Jylland og Fyn. Ved Freden i Oliwa 1660 måtte den polske kong Johan 2. Kasimir give afkald på Vasaslægtens krav på Sverige og Livland
Danmark kun medførte ulykker. Tyttebærrene Tyttebærrene var modne samtidig med tilbagetoget, og ifølge overleveringer klarede soldaterne sig kun ved hjælp at bærrene, da forsyningerne svigtede på grund af dårlig planlægning fra hærens ledelse. I Danmark og Norge blev krigen herefter
Danmark Brødremenigheden Den Anglikanske Kirke Den Katolske Kirke Den Koptisk-Ortodokse Kirke Den Serbisk-Ortodokse kirke Den reformerte synode Evangelisk Frikirke Danmark Folkekirken Frelsens Hær International Church of Copenhagen Norske Sjømannskirken i København Mosaik (pinsekirken) Svenska Kyrkan i Danmark Vineyard
Danmark igen, nu med det mål at erobre hele landet, men hensynet til hærens opretholdelse og utryghed ved Danmarks politik var blandt grundene. Krigens uheldige forløb, hvor de svenske hære led store tab, og hvor Stormen på København i februar
Danmark i år 1700 besatte hertugdømmet, iværksatte Karl 12. et overraskelsesangreb på Sjælland, hvorefter den danske hær måtte trække sig tilbage og Danmark anerkende hertugdømmets suverænitet. Frederik fulgte sin fætters hær i felten og faldt i slaget ved Klissow (nuværende
hær 41.000 mand, mens den slesvig-holstenske hær var bragt op på 19.000 mand, hvortil kom 47.000 tyske forbundssoldater. Felttoget begyndte dårligt for Danmark med flådens nederlag ved Eckernförde 5. april, hvor den danske flåde tabte et linjeskib og en