Kirsten Munk
danske adelsmænd, som kongen udnævnte til medlemmer af sit medregerende rigsråd. Hans håb om, at de ville være loyale over for ham, brast, og ved hans død i 1648 sad de inde med den politiske magt og fik rigsrådet til
danske adelsmænd, som kongen udnævnte til medlemmer af sit medregerende rigsråd. Hans håb om, at de ville være loyale over for ham, brast, og ved hans død i 1648 sad de inde med den politiske magt og fik rigsrådet til
Tycho de Hofman, 1714-1754, dansk genealog. De Hofmans hovedværk, Portraits historiques des hommes illustres de Danemark, blev udgivet i 1746. En udvidet og forbedret dansk udgave, Danske Adelsmænd, 1-3 (1777-79), vandt stor udbredelse.
adelsmænd sig som godsejere. I det dansk kontrollerede Estland bestod adelen i anden halvdel af 1200-tallet af over 80% tyskere, mens kun omkring 10% var danske og omkring 5% var indfødte estere, der havde tilpasset sig erobrernes kultur og
dansk rigshofmester, som på kong Hans' tid var en af Danmarks rigeste adelsmænd. Under den skånske adels strid med ærkebiskop Birger Gunnersen anklagede ærkebispen Laxmand for forræderi. I juni 1502 blev Laxmand dræbt af de to adelsmænd Bjørn Andersen og
dansk rigsråd. Anders Bille var lensmand på Stegehus, og udnævnelsen til rigsråd i 1523 gjorde ham til en af de førende adelsmænd under Frederik 1. Under Grevens Fejde kom han ufrivilligt på tabernes side. Han endte i fangenskab og mistede
danske adelsslægter. Deres oprindelse skal efter navnet måske søges på De Frisiske Øer. I middelalderlige kilder forekommer talrige adelsmænd med navnet Friis; deres indbyrdes slægtskab kan ikke påvises, da deres våben er ukendte. Slægten fra Haraldskær var af sønderjysk uradel
danske kong Hans og hans bror hertug Frederik et stort nederlag ved Hemmingstedt, da deres hær, der hovedsagelig bestod af holstenske adelsmænd og tyske lejetropper, blev knust af bønderne fra den frie "bonderepublik" Ditmarsken. Ved slaget tilintetgjordes blomsten af den
Danske Kancelli, beskæftigede kongens kansler sig i praksis med alle sagsområder. Han indtog en central position som rigsembedsmand og mellemled mellem konge og rigsråd; i 1600-t. blev det daglige opsyn med kancelliet dog overladt til en øverstesekretær. Rigens kansler fortsatte efter Reformationen som leder af landets justitsvæsen; i
Danske Lov af 1683 kunne duel efter omstændighederne medføre dødsstraf. Straffeloven af 1866 fastsatte en væsentlig mildere straf; med Straffeloven af 1930 bortfaldt duel som selvstændig forbrydelse og straffes nu efter reglerne om legemsbeskadigelse og manddrab. Historie Allerede i vikingetiden og middelalderen var personlige våben en del af enhver fri
danske adel 1638-58 til at administrere en del af skatteindtægterne. Hver af de større landsdele havde to landkommissærer, der til at begynde med forvaltede en særlig skat, som adelen bevilgede til hæren, og som blev sparet op i en såkaldt landekiste. Fra 1649 forvaltede de tillige bøndernes meget større