Danske Lov
Danske Lov, se Christian 5.s Danske Lov.
Danske Lov, se Christian 5.s Danske Lov.
(Danmarkshistorien)
Selv om enevoldsmagten var følsom over for kritik, blev den ikke for alvor rystet. Dertil var dens kritikere for få og spredte, og der fandtes ikke i befolkningen en politisk eller social bevægelse, der kunne true den. Til konsolideringen af
Danske Lov. Danske Lovs seks bøger Danske Lov er inddelt i seks bøger, og lovens bestemmelser angives ved bog, kapitel og paragrafnummer. I første bog "Om Retten og Rettens Personer" behandles procesretten. Det første kapitel af første bog, "Om den
Danske Lov krav om kirkelig vielse som betingelse for et gyldigt ægteskab. Flere bestemmelser i Danske Lov og i Kirkeritualet af 1685 viser dog, at kirkelig vielse efterhånden blev opfattet som en betingelse for stiftelse af ægteskab. I Danske Lov
Danske Lov. Loven kom derfor til at danne grundlaget for den betydelige retsenhed mellem Danmark og Norge, som stadig eksisterer i dag. Hovedparten af bestemmelserne i Norske Lov har paralleller i Danske Lov, ligesom opbygningen er den samme. Norske Lov
Danske Lov af 1683, hvis første bog, Om Retten og Rettens Personer, bestod af 380 artikler inddelt i 26 kapitler. Alene den omstændighed, at de processuelle regler blev samlet i én lov og ikke som hidtil skulle findes i en
Danske Lov indførtes i 1683 et fuldstændigt formuefællesskab også omfattende arvejord, som deltes lige mellem dem ved skifte. En ægtemand havde i middelalderen husbondmyndighed over hustru, børn og tyende, dvs. at han havde ret til at revse dem. Med Danske
Danske Lov samt lovgivningen i 1700-tallets første halvdel tog i alle væsentlige forhold udgangspunkt i fæsteforholdets tilstedeværelse, når det gjaldt bondestandens forhold. Fæstet angik alene ejendommen med bygninger, men fæsteren skulle dog ifølge Danske Lov være jordejeren "hørig og
loven ophævet. Dermed er den britiske forfatning tilbage ved situationen, der gjaldt før lovens vedtagelse i 2001; dvs. at det igen er premierministerens beslutning, hvornår og hvor ofte, der skal afholdes valg til Underhuset. Læs mere i Den Store Danske
Danske Lov. Forbrydelsen kaldtes stirov og omfattede ifølge Danske Lov også røveri fra en skibbruden mand og tyveri fra kirker under opbrydning af blokke, kister eller skabe. Begge love fastsatte dødsstraf for stirov, i Danske Lov blev straffen skærpet til