Danskerne
(Danmarkshistorien)
Hvor mange mennesker, der omkring 1700 levede i kongeriget Danmark og i de øvrige dele af kongens riger og lande, vidste Frederik 4. og hans ministre ikke. Lige så lidt som vi ved det i dag. Det skyldtes ikke, at
(Danmarkshistorien)
Hvor mange mennesker, der omkring 1700 levede i kongeriget Danmark og i de øvrige dele af kongens riger og lande, vidste Frederik 4. og hans ministre ikke. Lige så lidt som vi ved det i dag. Det skyldtes ikke, at
Danskernes holdning til EU Selv om der denne gang var stort flertal i Folketinget for et ja til Maastricht-traktaten, stemte et lille flertal af danskerne imidlertid nej ved folkeafstemninger herom i 1992. Herefter var gode råd dyre. Politisk set
danskernes måltider således bestemt af de klimatiske betingelser og de muligheder, der var for at konservere fødevarer. Dette køkken var hovedsageligt baseret på øl og rugbrød, saltet og røget flæsk. Blandt retter fra den tid, som stadig spises i dag
danskernes mulighed for at tage kontrol over for meget af Livland ved at invitere nordtyske stormænd til området, der tidligere var blevet fordrevet fra Holsten af netop Valdemar 2., som kunne modarbejde danskerne ekspansion. I løbet af 1220'erne kom
danskernes private og offentlige opsparing. De syv magre år medførte, at investeringerne faldt kraftigt, og i 1990 opnåede Danmark for første gang i næsten 30 år et betalingsbalanceoverskud. Prisen var en længere periode med lavvækst, dels under selve lavkonjunkturen og
Danskernes brug af Dannebrog I 1833 blev det forbudt at flage for privatpersoner. Forbuddet blev dog ikke håndhævet og blev ophævet i 1854. I årene 1848-1850 havde befolkningen ivrigt flaget med Dannebrog. Danskerne hejser gerne flaget ved deres huse
danskernes gastronomiske bevidsthed. Smør, bacon og skinker skulle eksporteres, og biprodukterne — skummetmælk, bugflæsk, bove, fedt, indvolde og afskæring — måtte danskerne selv fortære sammen med billigt roesukker og margarine. De dominerende smagskvaliteter i det nationale danske køkken blev derved de bløde
danskerne. Under dette slag omkom biskop Theoderik, der af danskerne var udset til at være biskop i Estland. Slagets udfald betød, at danskerne efterfølgende kunne opnå herredømmet over meget af det nordlige Estland og omvende befolkningen her til kristendommen. Sagnet
danskerne om, hvilket land det er vigtigst at have et godt forhold til, svarer 53 procent af danskerne da også Tyskland – ifølge en undersøgelse fra Tænketanken Europa – mens 33 procent svarer USA, 9 procent svarer Storbritannien og 2 procent svarer
danskerne i Estland og og Den Tyske Orden i det øvrige Livland. Det kom på et tidspunkt, da der netop havde været en strid mellem de styrende civile myndigheder i Novgorod og Aleksander, der fik denne til at forlade byen