demantelere
Demantelere, (af fr. démanteler, egl. tage kåben af), sløjfe en bys ringmure el. befæstningsanlæg; gøre værgeløs.
Demantelere, (af fr. démanteler, egl. tage kåben af), sløjfe en bys ringmure el. befæstningsanlæg; gøre værgeløs.
Desarmere, (af fr. désarmer, dés- + armer armere), afvæbne; gøre værgeløs; fjerne skyts og ammunition (fx fra en fæstning el. et skib); uskadeliggøre bombe, mine e.l.
værgeløse, selvopofrende Ditte er sin tids Jomfru Maria, ”Smertens Moder”. Med Ditte Menneskebarn rejste Nexø et monument over arbejderkvinden, som han tidligere havde rejst det over den mandlige arbejder med Pelle Erobreren. Den folkelige passionshistorie om Ditte er imidlertid ingen
værgeløs, da Den Franske Revolutions idéer og siden den franske republiks hære under Napoleon Bonaparte i 1796 trængte ind med nye tanker om samfundets indretning. Læs mere i Den Store Danske Italiens historie (oversigt) Italiens forhistorie Romerriget Romerrigets historie Roms
værgeløse personer. Med 1500-t.s lovgivning blev behandlingen af almindeligt manddrab skærpet; det medførte nu dødsstraf, hvis gerningsmanden havde handlet forsætligt. Det skyldtes især påvirkning fra mosaisk rets princip "liv for liv", det såkaldte talionsprincip. Dødsstraffen fuldbyrdedes som regel ved
værgeløse pige er underklassens offerskikkelse, "Smertens Moder". Nexø vender her drømmen om en syntese mellem de erobrende og de opretholdende kræfter om og viser tragedien ved dens manglende indfrielse. Senere værker, Erindringer og 'erindringsromaner' Tobindsværket Midt i en Jærntid (1929) udstillede
værgeløse pige og hendes lillebror Troilos omtales i de cykliske digte og var tema for flere nu tabte attiske tragedier. I hellenistiske udgaver af sagnet var Achilleus blevet forelsket i hende og krævede hende derfor med i døden. Læs mere
(Historien om børnelitteratur)
værgeløse”, for sådan så man i vid udstrækning på børn i denne periode. Børn og unge skulle beskyttes mod dårlig påvirkning. Både kroer, kortspil og gadehjørner truede dem – som tidligere omtalt. Og truslen kunne tilmed komme fra litteraturen selv, især
(Historien om børnelitteratur)
s. 99).Vibeke Stybes karakteristik af billedbogen 1900-1930 findes i Fra billedark til billedbog (1983, s. 169).VejviserVærket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet „Børnene, de værgeløse” - børnelitteraturen 1918-1964.Forrige afsnit er BørnebladeNæste afsnit er Drengeromanerne
(Danmarkshistorien)
værgeløse, som ingen påtog sig at værge, og som ikke kunne eller måtte værge sig selv: enker, faderløse, pilgrimme, dvs. alle, der var berøvet den tryghed, som fællesskabet i familie, slægt og bygd betød. Derfor var begrebet „privat” middelalderen inderligt