Deianeira
Deianeira og lå for døden efter at være ramt af Herakles' pile, lokkede han hende til at gemme lidt af sit udsivende blod, som ville sikre hende Herakles' kærlighed. Mange år efter prøvede Deianeira midlet mod Herakles' forelskelse i Iole
Deianeira og lå for døden efter at være ramt af Herakles' pile, lokkede han hende til at gemme lidt af sit udsivende blod, som ville sikre hende Herakles' kærlighed. Mange år efter prøvede Deianeira midlet mod Herakles' forelskelse i Iole
Deianeira og fik med hende sønnen Hyllos. Da kentauren Nessos søgte at voldtage Deianeira, dræbte Herakles forbryderen, men den døende kentaur lokkede Deianeira til at væde sin chiton, "Nessosskjorte", med hans udstrømmende blod, som ville sikre hende Herakles' troskab (se
fremstilles som en skægget mand med tyrehorn og tyrekrop. Herakles kæmpede med ham om Deianeira, og under kampen brækkede Acheloos sit ene horn. Af blodet fra såret opstod sirenerne. Læs mere i Den Store Danske mytologi Aheloos – Grækenlands næstlængste flod.
Deianeira brugte i jalousi det tryllemiddel, hun havde fået af kentauren Nessos, for at vinde ham tilbage. Det fik katastrofale følger, og forpint af smerte begik Herakles selvmord og blev optaget blandt guderne. Iole blev efter Herakles' død gift med
Herakles og Deianeira skulle over floden, forgreb Nessos sig på hende, og Herakles dræbte ham. Udtrykket Nessosskjorte stammer fra historien om kentaurens grusomme hævn. Læs mere i Den Store Danske olympiske guder græsk religion og mytologi Grækenland i oldtiden – religion
Deianeira. Hun bliver skyld i hans død uden at ville det, som offer for en anden persons hævn, kentauren Nessos, der ligeledes var ødelagt af Herakles. Herakles og Nessos eksemplificerer det egoistiske og uciviliserede, bl.a. den utæmmede seksualitet, over for