Deimos
Deimos er den mindste af Mars' to måner. Deimos har en middelmassefylde på kun 1,7 g/cm3, og det betyder, at den formodentlig består af både sten og is. Deimos' karakteristika Deimos er irregulær i facon, ca. 15×12×11 km
Deimos er den mindste af Mars' to måner. Deimos har en middelmassefylde på kun 1,7 g/cm3, og det betyder, at den formodentlig består af både sten og is. Deimos' karakteristika Deimos er irregulær i facon, ca. 15×12×11 km
Deimos. Phobos' karakteristika Phobos har en meget uregelmæssig facon, og overfladen er stærkt præget af meteornedslag, bl.a. ses et 6 km stort krater døbt Hall. Phobos er formodentlig en indfanget asteroide, der er bragt i bane omkring Mars ved en
Deimos, der blev opdaget i 1877 af amerikaneren Asaph Hall (1829-1907). Begge måner er formodentlig indfangede asteroider. Mars i populærkunsten I 1877 meddelte den italienske astronom G.V. Schiaparelli, at han havde observeret lange, lige, mørke linjer tværs over Mars
Deimos (i alt 7329 billeder fra nov. 1971 til okt. 1972). Den største dal på Mars, Valles Marineris, har fået sit navn for at hædre holdet bag M9. M2 og M5 passerede Venus i hhv. 1962 og 1967, men først
Måner kan enten være indfangede asteroider som Mars' måner Phobos og Deimos og de yderste af Jupiters måner, eller de kan være dannet i samme proces som moderplaneten som fx Jupiters fire store galileiske måner. For Jordens måne, se Månen.
Deimos, og for plutomånen Charon. Det eneste der ikke er i korrekt målestok, er Saturns ringe, der har samme tykkelse som en gammeldags lp-plade. For at gøre stien mere tilgængelig for cyklende og gående blev en strækning på ca
Deimos, er senere indfangede asteroider). Det er imidlertid endnu uklart, om Månen blev dannet samtidig med Jorden af den samme sky af støv og gas som en slags dobbeltplanet, eller om den opstod ved en fremmed planets nedslag på Jorden
Deimos, er senere indfangede asteroider, og Jorden/Månen er nærmest at betragte som en dobbeltplanet pga. Månens store masse. Årsagen til de manglende måner skal formodentlig også søges i Solens tidlige, stærke solvind. Læs mere i Den Store Danske Merkur