harpagon
Harpagon, (af fr. Harpagon hovedperson i Molières skuespil Den gerrige), gnier; gerrig person.
Harpagon, (af fr. Harpagon hovedperson i Molières skuespil Den gerrige), gnier; gerrig person.
Gerrige) Le Bourgeois gentilhomme (1670, Comoedie om den høy-adelige Borger-Mand, 1725, senere Den adelsgale Borger) Les Fourberies de Scapin (1671, Scapins Skalkestykker, 1787) Les Femmes savantes (1672, De lærde Damer, 1863) Le malade imaginaire (1673, Den indbildt Syge
Sordid, (fr. sordide, af lat. sordidus snavset, gerrig), smudsig; gerrig.
gerrige, liderlige, ubarmhjertige, ondskabsfulde og venneløse. De negative stereotyper overlevede ved etableringen af "de ældre" som en særlig kategori i medicinsk og psykologisk litteratur i 1800-tallet. Datidens statistikere (bl.a. Adolphe Quetelet) forudsatte fejlagtigt, at aldersgrænser kunne defineres ud fra
gerrige ridder (udgivet i 1836) og Stengæsten (udgivet i 1840). Et hovedværk er versromanen Jevgenij Onegin (udgivet i 1833, på dansk i 1930 og 1990). Den uforløste kærlighed mellem den blaserte, byronske Onegin og den uskyldsrene Tatjana er indflettet i
Avid, (af lat. avidus ivrig, begærlig, af avere ønske, meget gerne ville have), havesyg; gerrig.
Gerrige 2013 Laura i Faderen 2013 Lulu Ziegler i Den sidste turist i Europa – en Lulu Ziegler kabaret 2014 Mona Fortmann i Den grønne elevator 2018-2019 Diverse i Rytteriet Live 2023 Diverse i Cirkusrevyen 2024 Sara Levin i Indenfor
gerrige, animalske, udsultede. Delvis som hjemstavnsdigtning og som civilisationskritik findes i begyndelsen af 1900-tallet myndige episke forherligelser af den rodfæstede, naturnære, nøjsomme bonde: Jakob Knudsens Sind (1903), Th. Gravlunds trilogi Sognet (1915-18), Knut Hamsuns Markens Grøde (1917). I
Gerrige og fra 1930 Gamle Levin i Indenfor Murene. I alt blev det til 191 roller, klassiske og moderne, tragiske og komiske. Sceneinstruktøren Holger Gabrielsen debuterede som instruktør med Lysistrate (1927). Fra 1931 fik han som fastansat sceneinstruktør en afgørende
gerrige, den grådige eller den, der får en lagkage i hovedet, kan det skyldes, at vi føler os overlegne i forhold til dem, idet vi indser, at vi er bedre stedt end dem, og det er denne overlegenhed, vi nyder