Den Himmelske Freds Plads
Den Himmelske Freds Plads, plads i Beijing, se Tiananmen.
Den Himmelske Freds Plads, plads i Beijing, se Tiananmen.
Himmelske Freds Plads (Tiananmen) i centrum af Beijing, hvor tusindevis af studerende startede en sultestrejke. De demonstrerende udtrykte sorg over Hu Yaobangs død. Han blev opfattet som en leder, som ønskede reelle liberale politiske forandringer. Demonstrationerne spredte sig til de
plads i byen. Pladsen, Den Himmelske Freds Plads, er med sine 40 ha blandt de største offentlige pladser i verden. Den blev anlagt 1651 og udvidet til sit nuværende omfang og moderniseret i 1958, samtidig med at et stort Monument
Himmelske Freds Plads i Kina. De to millioner bestod af soldater, som havde kæmpet på Chiang Kai-sheks side, høststående medlemmer af Chiang Kai-sheks parti, Guomindang, mange erhvervsfolk og lignende. Chiang Kai-shek greb med sine mange støtter kontrollen
hvor studerende besatte den Himmelske Freds Plads, Tiananmen, i et forsøg på at opnår øget medbestemmelse, endte også voldelig da det Kinesiske styre indsatte hæren for at opbryde demonstrationen. Læs mere i Den Store Danske Majrevolten 68'ere ungdomsoprøret Tiananmen
af Folkerepublikken Kina i 1949. Sidstnævnte afspejler sig bl.a. i, at der fortsat hænger et meget stort portræt af Mao Zedong på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Læs mere i Den Store Danske Kina Kinas Kommunistiske Parti (KKP) Kulturrevolutionen
Himmelske Freds Plads (Tiananmen) ved hovedindgangen til Den Forbudte By. Sammen med byportene dannede de grundlaget for en opdeling af byen i en række kvadrater. Med kejseren boende i midten afspejlede byplanen den kinesiske opfattelse af verden, idet Beijing er
Himmelske Freds Plads, er symbolet på det moderne Kina. Her findes monumentet for folkets helte (1958) og Mao Zedongs mausoleum (1977), og pladsen er på to sider flankeret af Folkets Forsamlingshal (1958), museet for revolutionshistorie og museet for ældre kinesisk
hovedkvarter på Den Himmelske Freds Plads under demonstrationerne i Beijing i foråret 1989. Efter militærets indgriben var hun på listen over de 20 mest eftersøgte studenterledere. Chai Ling flygtede i april 1990 til Vesten og har derefter levet i USA.
Himmelske Freds Plads. Det betød også et tilbageslag for de økonomiske reformer. Startskuddet til nye reformer I 1992 gav Deng Xiaoping startskuddet til genoptagelse af den økonomiske liberalisering, hvilket bidrog til høje økonomiske vækstrater i årene derefter. Deng Xiaopings sidste