Det Østromerske Rige
Det Østromerske Rige, se Det Byzantinske Rige.
Det Østromerske Rige, se Det Byzantinske Rige.
Østromerske Rige, er betegnelsen på det kristne rige, der voksede ud af Romerrigets østlige dele og havde Konstantinopel (tidligere Byzans, nutidens Istanbul) som hovedstad. Rigets geografiske tyngdepunkt var Lilleasien, men udstrækningen ændredes meget gennem tiden. Selv betegnede rigets borgere sig
Østromerske rige. Det Vestromerske rige gik under allerede i 476, men det Østromerske rige, der også betegnes Byzans eller det Byzantinske rige bestod indtil 1453. De to riger var skønt det fælles ophav på mange måder forskellige politisk, kulturelt, socialt
Østromerske rige. Deres kultur var præget hellenismen og Kristendommen, der i 313 var blevet statsreligion i Romerriget. Den hellenistiske kulturs medicin, havde sin oprindelse i den store blandingszone af græsk og østerlandsk kultur, der var opstået i kølvandet på Alexander
Rige under kejser Honorius og et Østromersk Rige under kejser Arcadius. Kristendommen som afgrænsning I vor tid vælges kristendommen ofte som det væsentligste kriterium for periodeinddelingen, skønt man jo umuligt kan fastsætte et bestemt årstal for, hvornår den kristne middelalder
riget ikke længere kunne besejres. Renæssancehistorikerne mente derfor, at germanerne erobrede store dele af imperiet fra romerne og reelt reducerede det til et østromersk rige med hovedstad i Konstantinopel. Historikerne accepterede uden forbehold de sent nedskrevne folkeslagshistorier, hvoraf især Jordanes
Østromerske Riges litteratur fra begyndelsen af 300-tallet indtil tyrkernes erobring af hovedstaden Konstantinopel i 1453. I århundrederne herefter blev der stadig skrevet litteratur på græsk i de tidligere byzantinske områder, som nu var under tyrkisk eller italiensk herredømme; denne
rige efter kejser Theodosius 1. den Stores død i 395. Det vestromerske rige gik hastigt sin undergang i møde, mens det østromerske (Byzans) eksisterede indtil 1453. Theodosius den Stores sønnesøn, kejser Theodosius 2., der regerede det østromerske rige i årene
Rige hurtigt ind og ophørte ved kejser Nepos' død i 480. Det lykkedes den østromerske kejser Justinian 1., der regerede 527-565, at tilbageerobre hele Italien samt mindre dele af Spanien og Nordafrika; men allerede mellem 568 og 600 invaderedes
riget kristnet ved dets storfyrstes dåb, Volodimir (Vladimir den Hellige) i floden Dnepr. Denne dåb var en kulmination på et længerevarende politisk, diplomatisk og religøst forhold mellem kejserne af det Østromerske rige og Kyiv-storfyrsterne, der allerede havde ført til