Det Østkinesiske Hav
Østkinesiske Hav, havområde ud for Kina, afgrænset mod øst af Ryukyuøerne, mod syd af Taiwan og Taiwanstrædet og mod nord af Det Gule Hav (ved en linje gennem den koreanske ø Cheju-do); 752.000 km2. Farvandet er et randhav til
Østkinesiske Hav, havområde ud for Kina, afgrænset mod øst af Ryukyuøerne, mod syd af Taiwan og Taiwanstrædet og mod nord af Det Gule Hav (ved en linje gennem den koreanske ø Cheju-do); 752.000 km2. Farvandet er et randhav til
Hav, Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav. De største øer er Taiwan og Hainan. Flere stater gør krav på øgrupperne Xisha (Paracel) og Nansha (Spratly) i Det Sydkinesiske Hav, bl.a. på grund af de konstaterede olieforekomster. Klima Kinas klima
Hav, Det Østkinesiske Hav med tilhørende øer. De frugtbare flodsletter rummer størstedelen af befolkningen og udgør Kinas brødkurv. Kinas store areal på 9.562.911 km2 og den lange nord-syd udstrækning gør, at landet har tre klimazoner; det tempererede Nordkina, det
Hav, Huang Hai, den store lavvandede havbugt mellem Kina og Korea. Havbugten omfatter Bo Hai-bugten mod NV og grænser mod syd op til Det Østkinesiske Hav ved Chang Jiangs (Yangtzes) udløb. Navnet refererer til farven på de store siltmængder
Østkinesiske Hav og en konflikt med en række sydøstasiatiske lande om Det Sydkinesiske Øhav. Taiwan-spørgsmålet udgør dog den mest højspændte situation. Kina betragter Taiwan som en løsreven provins, som skal tilbage til et fastland styret af KKP, hvorimod Taiwan
Østkinesiske Hav nord for Shanghai er hovedfloden 6380 km lang. Den mægtige vandføring, i gennemsnit 31.000 m3/s ved mundingen, er 17 gange større end for Kinas næststørste flod Huang He (Den Gule Flod). Hovedflodens øvre løb med navnet Jinsha Jiang
Dong Hai, det kinesiske navn for Det Østkinesiske Hav.
Østkinesiske Hav og er både flod- og oceanhavn med stor betydning for Kinas, også de indre provinsers, handel. Havnen er blandt de travleste i verden. Traditionelt har jern- og stålindustri, maskinfremstilling, kemisk industri og tekstilindustri været dominerende, men stort set
Østkinesiske Hav. Floderne er vigtige transportveje, og vandkraft leverer en beskeden del af Zhejiangs elforbrug. Området er kendt for produktion af silke og te; desuden dyrkes ris og andre kornsorter, søde kartofler, sukkerrør, tobak, jute, sojabønner, grøntsager og citrusfrugter. Næsten
Zhoushan Qundao, Choushan Chuntao, kinesisk øgruppe ved Hangzhou-bugten ud til Det Østkinesiske Hav. Herfra foregår et stort fiskeri, og hovedbyen Zhoushan har fiskeindustri og skibsværfter. Øerne er under udvikling med henblik på øget turisme, bl.a. baseret på udenlandske investeringer.