Det Franske Akademi
Det Franske Akademi, se Académie française.
Det Franske Akademi, se Académie française.
akademier Det var renæssancehumanismens kærlighed til modersmålet, som gav stødet til oprettelse af de litterære akademier. Mønstergivende blev Accademia della Crusca i Firenze, hvis opgave var at rense sproget. Akademiets store ordbog, Vocabolario degli Accademici della Crusca udkom i 1612. Med det formål at virke normgivende for fransk
Albert Besnard blev 1917 direktør for det franske akademi i Rom, 1922 for École des beaux-arts i Paris; i 1924 blev han som den første maler medlem af Det Franske Akademi. Læs mere i Den Store Danske fransk kunst
fransk maler. Natoire modtog 1721 Romprisen og opholdt sig 1723-28 ved det franske akademi i Rom. I Paris manifesterede Natoires fine sans for det franske rokokomaleris dekorative kvaliteter sig i store mytologiske og historiske udsmykninger, fx Historien om Psyche
Franske Akademi i Rom iført tyrkiske kostumer. Koloristisk sans, let og elegant penselføring og humor er karakteristisk for Barbault, der 1749 overtog en ledig plads på Det Franske Akademi i Rom. Han blev bortvist herfra 1753, da han giftede sig
fransk forfatter. I Valéry forenedes lyrikeren, filosoffen og matematikeren. Han var medlem af Det Franske Akademi fra 1925. Paul Valéry skrev dybsindigt om dans, musik, kunst og arkitektur, L'Âme et la danse (1920, på dansk Sjælen og Dansen, 1941; også
franske arkitekturakademi og fik i 1776 en administrativ stilling i tilknytning til akademiet. I 1792 rykkede han op i akademiets fornemme første klasse, kun få måneder før alle landets akademier blev nedlagt som følge af Den franske Revolution. På grund
fransk blev oprettet ved Sorø Akademi med Daniel Matras (1598-1689) som professor i fransk og italiensk 1623-1665. Ved Københavns Universitet indførtes fransk i 1759 med nordmanden Hans von Aphelen som professor, og fransk har siden været et vigtigt
Franske Akademi og det franske Overhus. Februarrevolutionen 1848 lod ham ikke kold: Han valgtes som deputeret og indtog snart stærkt socialt engagerede standpunkter svarende til sit romantiske humanistiske grundsyn og ønsket om social retfærdighed. Men da et statskup havde banet
sensualisme og gærende uro, der står i skarp kontrast til den omgivende tingsverdens kolde nøgternhed og ubrydelige ro. Balthus virkede også som scenograf, og han var 1961-76 direktør for det franske akademi i Rom. Læs mere om fransk kunst.