Det Kongelige Kunstkammer
Det Kongelige Kunstkammer, se Kunstkammeret.
Det Kongelige Kunstkammer, se Kunstkammeret.
Kongelige Kunstkammer, den kongelige museumssamling, grundlagt ca. 1650 af Frederik 3. og opstillet på Københavns Slot. Ca. 1680 blev den flyttet til den nyopførte Kunstkammerbygning, hvor den forblev til 1824. Kunstkamre var en del af de europæiske renæssancefyrsters magtdemonstration. Der
Kunstkammer, i renæssancen og senere en blandet samling af kunst, antikviteter, naturalier, oversøisk kunst mv., kuriositeter og kostbarheder mellem hinanden, ofte i en fyrstes eje. Mange steder i Europa, herunder Danmark, kan nutidige museer følge mange af deres genstande tilbage til et fyrsteligt kunstkammer; se Det Kongelige
Kongelige Kunstkammer, grundlagt ca. 1650 af Frederik 3. Kongens samling var blandt andet baseret på naturforskeren Ole Worms samling Museum Wormianum. Dele af Kunstkammeret udkrystalliseredes i løbet af 1800-tallet til det, der i dag er de tre hovedmuseer. Malerier
Kongelige Kunstkammer. Efter Grundlovens ikrafttræden 1849 overgik Rosenborg i lighed med de øvrige kongelige slotte til statseje. Frederik 7. omdannede 1854 samlingen til et fideikommis, arveligt fra konge til konge. I nutiden rummer Rosenborgsamlingen møbler, kunstgenstande, gobeliner, dragter m.m. fra
Kongelige Kunstkammer. Ved opløsningen af Kunstkammeret i 1820’erne blev de antikke oldsager flyttet til Det Kongelige Kunstmuseum i Dronningens Tværgade (1825-67), hvor de forblev frem til etableringen af Antik-Cabinettet i Prinsens Palæ i 1851. Her blev samlingen
Kongelige Kunstkammer. Som universitetsmuseum kan Geologisk Museum føres tilbage til 1772, hvor Universitetets Nye Natural Theater blev indviet i Kommunitetsbygningen i Nørregade i København. I de første 120 år voksede samlingerne betydeligt, bl.a. ved tilgangen af private og kongelige samlinger
kunstkammer, skabt af lægen, naturforskeren og oldgranskeren Ole Worm, væsentligst til brug ved hans universitetsundervisning. Ole Worm skrev selv en ræsonnerende fremstilling om samlingen i Museum Wormianum, der blev udgivet i Leiden 1655, året efter hans død. Efter Ole Worms død indgik museet i Det Kongelige
Kongelige Kunstmuseum og sammen med kunsthistorikeren N.L. Høyen leder af Det Kongelige Billedgalleri; begge havde været dele af det tidligere Kongelige Kunstkammer, ud af hvis samlinger han i 1841 skabte verdens første almindelige etnografiske museum (Etnografisk Samling) og i 1851 Antik
Kongelige Kunstkammer; han forestod i 1820'erne dets opsplitning og står derved som den organisatoriske grundlægger af Danmarks statslige centralmuseer. Som fremsynet administrator af en række kulturelle institutioner og historiske samlinger indtog han en central position i Frederik 6.s