Deuterostomia
Deuterostomia, en af dyrerigets hovedgrupper, karakteriseret især ved, at centralnervesystemet ligger i dyrets rygside, og at urmunden bliver til gat. Se dyr.
Deuterostomia, en af dyrerigets hovedgrupper, karakteriseret især ved, at centralnervesystemet ligger i dyrets rygside, og at urmunden bliver til gat. Se dyr.
Deuterostomia (se også dyr). Førstnævnte omfatter leddyrene (fx insekter og krebsdyr), bløddyr (fx snegle og blæksprutter) og ledorme (fx regnorme) og kendetegnes bl.a. ved, at blastomererne allerede efter de første delinger er forudbestemt til at danne bestemte legemsdele; tabes et
Deuterostomia. Det mest konstante træk hos protostomierne er tilstedeværelsen af en dorsal (rygliggende) hjerne, dannet i tilknytning til larvens hjerne, hvor en sådan findes, forbundet via et nervepar rundt om svælget til en ventral længdegående nervestamme. Den karakteristiske larvetype er
Deuterostomia for to af dyrerigets overordnede systematiske grupper (se dyr), og han søgte i sine afhandlinger især at fremme forståelsen af dyrerigets systematik. Hans videreførelse af Carl F. Claus' (tysk-østrigsk zoolog, 1835-99) Grundzüge der Zoologie (1868), senere Lehrbuch
er ret gennemsigtige, svagt rødlige pga. et blodkarsystem med hæmoglobin. De fleste arter har en karakteristisk pelagisk larve (actinotrocha). Phoronidernes systematiske placering er omstridt; nogle henfører dem sammen med brachiopoderne til Deuterostomia, mens andre henfører dem til Protostomia (se dyr).
Tentaculata, dyregruppe omfattende brachiopoder (armfødder), mosdyr (bryozoer) og Phoronida, som alle har en cilieret tentakelkrone; opfattes af nogle som en unaturlig gruppe, idet mosdyrene skulle høre til Protostomia og de øvrige til Deuterostomia. Se også dyr.