dimittere
Dimittere, (af lat. dimittere, af dis- + mittere sende, afsende), bortsende; føre op til studentereksamen el. anden afsluttende eksamen.
Dimittere, (af lat. dimittere, af dis- + mittere sende, afsende), bortsende; føre op til studentereksamen el. anden afsluttende eksamen.
Dimittering, (se dimittere), det at dimittere.
dimitterede fire klassisksproglige studenter fra skolen. Den katolske kirke var hermed den første religiøse minoritetsgruppe i Danmark, der førte til studentereksamen efter den grundlovssikrede religionsfrihed fra 1849 Det nuværende jesuittergymnasium, Niels Steensens Gymnasium, i København (oprettet i 1950) kan spore
dimitterede i 1920, arbejdede hun som tegner på arkitektkontorer for arkitekter som Oiva Kallio og Gunnar A. Wahlroos. I 1924 mødte hun igen Alvar Aalto, som hun her kom til at arbejde for. Efter at have arbejdet som assistent for
dimitterede fra det estiske landbrugsakademi som dyrlæge i 1981 og begyndte at arbejde for det Estiske Forskningsinstitut for Biovidenskab. I 1987 opnåede han en kandidatgrad i parasitologi og forskede i genetik og evolutionær biologi. Han blev udnævnt som professor ved
dimitterede fra Godthåb Seminarium i 1888. Han virkede derpå som kateket i Godthåb (nuværende Nuuk) og som lærer ved seminariet. I 1903 kom han på efteruddannelse i Danmark og blev ordineret som præst året efter. Samme år blev han udsendt
Demittere, se dimittere.
Dimisprædiken, (af lat. dimissio 'afgang, afskedigelse', af dimittere 'sende væk (fra lærestedet)'), forkortelse af dimissionsprædiken, dvs. prøveprædiken. 1635-1920 var dimisprædiken en del af teologisk embedseksamen; siden 1920 indgår prøveprædikener uden eksamen i Pastoralseminariets undervisning.
Dimissor, (af lat. dimissorius), den, der dimitterer.
Dimittend, (af lat. dimittendus), en, der dimitteres.