diablerie
Diablerie, (fr., af diable), djævelskab; hekseri; en middelalderlig skuespilform, der hører til moraliteterne.
Diablerie, (fr., af diable), djævelskab; hekseri; en middelalderlig skuespilform, der hører til moraliteterne.
Diabolisme, (af gr. diabolos + -isme), djævelskab; djævleherredømme.
djævelskab Doktor Faustus (1947), der dog knytter sig mest til folkebogen. Lenau og Martensen Blandt de sidste er den østrigske digter Nicolaus Lenaus episk-dramatiske digt Faust (1836), som han diskuterede med sin danske ven, teologen H.L. Martensen, der skrev
Djævelskab (1830), hvor en svag far skaber ubalance i familiemønsteret, og i Ægtestand (1835), som viser, hvordan manglen på kærlighed frister en hustru til utroskab. Drøm og Virkelighed (1833), Extremerne (1835) og To Tidsaldre (1845) omhandler kulturelle normer i forskellige
(Dansk Biografisk Leksikon)
Djævelskab. Skønt hun fik en omhyggelig opdragelse var hun en del overladt til sig selv, og hendes fantasi fik lov at udfolde sig frit. Sin mor mistede hun i sit ottende år. Som femtenårig fik hun til lærer i levende
(Dansk Biografisk Leksikon)
djævelskab i ly af farmorskikkelsens skørter, blev itubrudt ved forældrenes død, og den totalskuffelse over den menneskelige naturs beskaffenhed, der hastigt indfandt sig, var lige så uafrystelig som sorgen over tabet af forældrene. Men med assistance fra den Soyaske fornuftsvilje
(Dansk Biografisk Leksikon)
djævelskab han havde i blodet, et kaos af naturkraft, fantasi, satirisk lune og drilsk respektløshed, parredes på besynderlig måde med autoritetstro, slægtsfølelse og kunstnerstolthed. Ud fra dette uligevægtige sind kunne han i den ene forestilling virke som et opløsende element
(Danmarkshistorien)
djævelskab. Det var kongen selv, som egenmægtigt havde udstukket den udenrigspolitiske konfrontationskurs. Han vidste, at rigsrådet ville være imod den. Først i begyndelsen af februar, da det ikke længere var muligt at standse hans engagement, fik rådet planen forelagt, og
(Gyldendals Teaterleksikon)
djævelskab. Hans runde streg bar en skarp karakteristik, som var levende oplevet uden at være karikerende. Blandt hans yndlingsskuespillere var Johannes Poulsen, Bodil Ipsen, Poul Reumert og Holger Gabrielsen. J forsøgte sig en enkelt gang som dramatiker med en såkaldt
(Dansk litteraturs historie)
djævelskab. Måske ikke et populært budskab i dag, men hos Staffeldt fremført med stort vid og bid. Tilsvarende vellykket, men helt anderledes afdæmpet er „Naturdatteren“, hvori en ung piges naturlige og kun halvt erkendte erotiske længsler besvares af mødet med