Don Carlos
Don Carlos fra 1787, baseret på Carlos af Asturiens liv. Den franske version, Don Carlos, der er en grand opéra, uropførtes i Paris i 1867. Den italienske version, Don Carlo, hvori den oprindelige første akt i Fontainebleau og en ballet
Don Carlos fra 1787, baseret på Carlos af Asturiens liv. Den franske version, Don Carlos, der er en grand opéra, uropførtes i Paris i 1867. Den italienske version, Don Carlo, hvori den oprindelige første akt i Fontainebleau og en ballet
Carlos af Asturien, Don Carlos, 1545-1568, prins af Asturien og tronarving til Spanien efter sin far, Filip 2. Pga. mental uligevægt blev Don Carlos frataget arveretten af sin far, der også hævede Don Carlos' forlovelse med den franske kong
var en spansk tronprætendent, brorsøn til Luís María Fernando Carlos. Efter dronning Isabellas abdikation i 1870 anså Carlos sig for berettiget til den spanske trone og kaldte sig Karl 7. Carlos forsøgte at rejse et oprør i 1872, men det
Don Carlos. Under arbejdet med Don Carlos fordybede Schiller sig i historiske studier. Efter at have udgivet Geschichte des Abfalls der vereinigten Niederlande von der Spanischen Regierung (1788) blev han i 1789 professor i historie ved universitetet i Jena, som
Carlos, Don Carlos, 1818-1861, spansk tronprætendent, søn af María José Isidro Carlos, som 1845 overdrog sit krav på den spanske trone til Carlos. I 1846 flygtede Carlos til England, hvorfra han to gange forsøgte at rejse et oprør i
Carlos, Don Carlos, 1788-1855, spansk tronprætendent, søn af Karl 4. Kort før sin død ophævede Carlos' bror Ferdinand 7. i 1833 den saliske lov, Lex Salica, som hindrede kvinder i at arve tronen, og gjorde sin toårige datter Isabella
Don Carlos og titelrollen i Wolfgang Amadeus Mozarts Don Giovanni. 1950-1974 var Cesare Siepi knyttet til Metropolitan Opera i New York, hvor han sang alle de store baspartier, som han også foredrog på de europæiske operascener. Han trak sig
og handler om tre mænds kamp om den samme kvinde. 'Banditten' Ernani, Don Carlos (Karl 5.), konge af Spanien, og Don Ruy Gómez de Silva, spansk grande, vil alle giftes med Elvira (som er de Silvas niece), hvilket ender tragisk.
don Carlos, carlisterne, var bønder, præster og borgere fra middelklassen; imod kæmpede en del af adelen og borgerskabet. Indtil Bilbaos indtagelse var begge parter omtrent lige sejrrige, men carlisterne måtte til sidst slutte fred med regeringshæren ved den såkaldte Vergaraaftale
Don Carlos (Paris 1867, revideret version Milano 1884), Aida (Cairo 1871), Otello (Milano 1887) og Falstaff (Milano 1893) skabte han et vægtigt italiensk modstykke til Richard Wagners tyske musikdramaer. Verdis popularitet som symbol på Italiens samling ses bl.a. af, at