drøm
drømmens mærkelige hændelser. Hos mae enga på Ny Guinea, som tillægger drømmene stor betydning, foregår drømmen ikke inde i personen. Det er personen, der er inde i drømmen. Det er almindeligt at skelne mellem "store" og "små" drømme. De store
drømmens mærkelige hændelser. Hos mae enga på Ny Guinea, som tillægger drømmene stor betydning, foregår drømmen ikke inde i personen. Det er personen, der er inde i drømmen. Det er almindeligt at skelne mellem "store" og "små" drømme. De store
drømme, dagdrømme og frie associationer. Senere har psykologien udforsket fantasier eksperimentelt i undersøgelser af drømme, af mennesker i sensorisk isolation og i stofpåvirkede tilstande, undertiden med anvendelse af elektrofysiologiske målinger. Fantasiforestillinger anvendes psykologisk til undersøgelse og bearbejdning af sjælelivet, fx
Drømme er ifølge Jung "en spontan selvfremstilling i symbolsk udtryksform", der vidner om det ubevidstes aktuelle tilstand hos den drømmende. Gennem terapeutens og patientens fælles bearbejdning af drømmematerialet vil patienten fatte betydningen af dets symbolik og dermed støde frem til
drømme. Drømme er fra gammel tid forstået som varsler. Moderne tydning ses bl.a. i psykoanalysen; Sigmund Freud betragtede drømmene som "kongevejen til det ubevidste", idet drømmene grundlæggende ses som driftsimpulser. I jungiansk psykologi tolkes visse drømmebilleder som arketyper, ligeledes som
Drømmen om Paradis Forud for enhver rejse vækkes der følelser og forventninger i den rejsende. Tager man rejsebranchens reklamer for pålydende, synes "drømmen om Paradis" at være den vigtigste motivation bag det moderne menneskes ønske om at rejse. Drømmen om
drømmenes væsen, 1969) er en omarbejdet udgave af en 1928-version. Endelig blev Wandlungen und Symbole der Libido genudgivet i stærkt ændret form i 1952 som Symbole der Wandlung (da. Forvandlingens symboler 1-2, 1975). Blandt alderdommens hovedværker er Aion
drømmene som "idealiserad bonde" i Värmland og ved ægteskab med sin tidligere barnepige. Begge dele mislykkedes, og han vendte tilbage til Stockholm som rektor for Nya Elementarskolan, hvor han forfattede et stort antal lærebøger inden for en række af skolens
drømmen om en genoprettelse af Det Byzantinske Rige, "Den store idé", som grækerne kaldte den, og som de efter 1. Verdenskrig forsøgte at realisere. Nederlaget til osmannerne i Lilleasien i 1922 viste dog, at drømmen var umulig. Det byzantinske kejserdømme
drømme om at vende hjem fra eksilet i Babylon. I et syn så profeten Ezekiel byen og et nyt tempel i fantastisk himmelsk skikkelse. I den senere jødiske apokalyptik blev dette til forestillingen om det himmelske Jerusalem, der først ved
Drømmens komposition') genoptager Malerba ideen om drømmen som kunst- og tankeform fra Diario di un sognatore (1981, 'En drømmers dagbog'). På dansk findes endvidere Når høns tænker – for meget (2014), Historietter & historietter i lommeformat (2017) samt fortællingen "Aster Perennis