Dryopithecus
Dryopithecus, (lat., af gr. drys 'eg, træ' og pithekos 'abe', dvs. 'abe, som lever i træerne'), uddød slægt af menneskeaber, som levede for 15-9 mio. år siden; første gang fundet i 1856 i Frankrig og kun kendt fra Europa
Dryopithecus, (lat., af gr. drys 'eg, træ' og pithekos 'abe', dvs. 'abe, som lever i træerne'), uddød slægt af menneskeaber, som levede for 15-9 mio. år siden; første gang fundet i 1856 i Frankrig og kun kendt fra Europa
Dryopithecus med specialiseringer til armgang fra Syd-, Central- og Østeuropa samt den store Graecopithecus (Ouranopithecus) fra Grækenland; de sidstnævnte er mulige slægtninge til gruppen af afrikanske menneskeaber og mennesker. Sikkert grundet et køligere og mere tørt klima uddøde de europæiske