Efeserbrevet
er navnet på et nytestamentligt skrift, der traditionelt er blevet tillagt Paulus; det anses ikke længere for at være skrevet til menigheden i Efesos. Læs mere i Den Store Danske paulinske breve
er navnet på et nytestamentligt skrift, der traditionelt er blevet tillagt Paulus; det anses ikke længere for at være skrevet til menigheden i Efesos. Læs mere i Den Store Danske paulinske breve
Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolossenserbrevet, 1. og 2. Thessalonikerbrev, 1. og 2. Timotheusbrev, Titusbrevet og Filemonbrevet. Rækkefølgen er ikke kronologisk, og ægtheden er tvivlsom, hvad angår 1. og 2. Timotheusbrev og Titusbrevet (de såkaldte pastoralbreve), ligesom der råder en vis tvivl om
Efeserbrevet, 4,11-13); apostlene fik tildelt hver sin "stamme", dvs. sit geografiske område. Gudstjenesten var af højkirkelig karakter med en række elementer fra den romerskkatolske messe. Tungetale, profeti og bønner om Herrens komme viste menighedens karismatiske oprindelse. Den sidste
Efeserbrevet (Ef.) Filipperbrevet (Fil.) Kolossenserbrevet (Kol.) Første Thessalonikerbrev (1. Thess.) Andet Thessalonikerbrev (2. Thess.) Første Timotheusbrev (1. Tim.) Andet Timotheusbrev (2. Tim.) Titusbrevet (Tit.) Filemonbrevet (Filem.) Hebræerbrevet (Hebr.) Jakobsbrevet (Jak.) Første Petersbrev (1. Pet.) Andet Petersbrev (2. Pet.) Første Johannesbrev
Efeserbrevet, 1,14; 4,30), der falder sammen med Jesu genkomst (Lukasevangeliet, 21,27). Til denne endegyldige forløsning hører ifølge Paulus "vort legemes forløsning" (Romerbrevet, 8,23). Forløsningen i nytestamentlig opfattelse er ikke en forløsning fra enhver form for legemlighed
Efeserbrevet 2,12). Dette betyder imidlertid ikke, at kun de kristne kender til håb — jøden Abraham er jo håbets fader. I Hebræerbrevet henviser forfatteren til, at mennesker lige siden Adams og Evas søn Abel har handlet ud af tro og
Efeserbrevet, 4,8 f.; 1. Petersbrev, 3,19 f. og 4,6. Hensigten med nedfarten angives i 1. Petersbrev som Kristi forkyndelse for de ånder, der var i fængsel og for de døde, men de videre refleksioner over nedfartens betydning
(Dansk Biografisk Leksikon)
Efeserbrevet, 1906, Vejledning til Fordybelse i Korintherbrevene, 1908, Paulus' Brev til Romermenigheden, 1937, Tro. 1907, Bøn, 1915 og Kristus-Vejen, 1929. L. stod den liberale teologi nær, og stor opmærksomhed og megen modsigelse vakte 1912 Korset i Biblens og Livets
(Dansk Biografisk Leksikon)
Efeserbrevet, Kolossenserbrevet og 1. Peters brev - de kom alle i nye udgaver og blev meget brugt af de studerende; de var temmelig kedsommelige og ikke meget originale, hvilede mest på ekscerpter af tyske og engelske kommentarværker. Søren Kierkegaard og N
(Dansk litteraturs historie)
Efeserbrevet (5, 31-32) til skabelsesberetningens (og vielsesritualets) ord om, at en mand skal „forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød“. „Dette rummer en stor hemmelighed“, siger Paulus forsigtigt