effata
er det ord som Jesus siger til en døv mand i Det Nye Testamente (Markusevangeliet, 7,34). Det er et af de få Jesusord, der er overleveret på aramæisk. Siden har Effata været anvendt som navn, fx på missionshuse.
er det ord som Jesus siger til en døv mand i Det Nye Testamente (Markusevangeliet, 7,34). Det er et af de få Jesusord, der er overleveret på aramæisk. Siden har Effata været anvendt som navn, fx på missionshuse.
effata og Elí! Elí! lemá sabaktáni?). Hvis de afspejler det faktisk talte sprog i Palæstina, må de knyttes til en tidligere form af den jødisk-palæstinensiske dialekt galilæisk, der omtales under senaramæisk. Senaramæisk (ca. 200 til 700 e.v.t.) I senaramæisk
variant af sproget, som Jesus Kristus talte. Galilæisk er nærmere bestemt en variant af jødisk-palæstinensisk, som igen er en dialekt af vestaramæisk. Læs mere i Den Store Danske effata Jesu syv ord på korset Peter (i Det Nye Testamente)
(Dansk Biografisk Leksikon)
Effata og dermed i praksis leder af denne forenings kulturelle, orienterende og støttende virksomhed. 1973 modtog han den af Danske døves landsforbund indstiftede Castbergpris. H. har – udover en lang række artikler i faglige tidsskrifter – udgivet flg.: Den kgl. Døvstummeskole. Nyborg
(Dansk Biografisk Leksikon)
Effata, stiftet 1883 af lærere ved "taleskolerne" Fredericia og Nyborg som en modvægt mod Smaablade for Døvstumme. 1890 udgav han Ordbog for Døvstumme der i 1916 udkom i 2. stærkt forøgede udgave; 3. udg. 1950. – Familie Forældre: skibsmægler Wilhelm Christian
(Dansk Biografisk Leksikon)
Effata. – S.s søn Einar Joseph Salomonsen (16.11.1871-15.10.1946) blev medicinsk kandidat 1896, s.å. læge ved forsikringsselskabet Danmark, 1910 ved Norden og 1927 ved Nye Danske af 1864. 1917–28 var han direktør i Norden. Familie Forældre: silke- og klædehandler
(Dansk Biografisk Leksikon)
Effata (Foreningen til gavn for voksne døve), beherskede de døves tegnsprog og var ved flere lejligheder prædikant ved døvegudstjenester. – K.s sociale og politiske interesser førte ham ind i et udstrakt foreningsarbejde, og han beklædte talrige tillidsposter. 1943–56 var han
(Dansk Biografisk Leksikon)
Effata et oracula montanistarum, 1829. Kirkehist, saml. 5.r.VI, 1911-13 739 (brev). – Nyt theol. bibl., udg. Jens Møller XVII, 1830 175-83; XVIII, s.å. 357-72 (også i Dansk lit.-tid., 1830 613-24). Fr. Thaarup i Dagen, 1831 nr