Egeløkke
Egeløkke, hovedgård på den nordlige del af Langeland. Gården nævnes første gang 1426; siden slægten Steensen overtog den i 1687, er den gået i arv inden for familierne Steensen(-Leth) og Knuth. Den fredede hovedbygning fra 1845 er opført i
Egeløkke, hovedgård på den nordlige del af Langeland. Gården nævnes første gang 1426; siden slægten Steensen overtog den i 1687, er den gået i arv inden for familierne Steensen(-Leth) og Knuth. Den fredede hovedbygning fra 1845 er opført i
lukke; i marknavne også om ikke-indhegnede markstykker. De ældste landsbynavne er fra sen vikingetid eller tidlig middelalder, fx Dageløkke og Ebbeløkke, af mandsnavnene Daghe og Ebbe. Endelsen indgår i mange gård- og herregårdsnavne, fx Egeløkke og Broløkke på Langeland.
Egeløkke på Langeland, gik skriverierne i en ny retning, bestemt af en voksende interesse for romantikkens poesi og filosofi og den nordiske mytologi. Den poetiske erkendelsesform hævede ham op over "eksistensen" til en livsforståelse, der hjalp ham over den ulykkelige
(Trap Danmark)
Egeløkke. Siden 1687 har Egeløkke ikke været omsat i fri handel, men er nedarvet i slægten. Egeløkkes tidligere hovedbygning, en bindingsværksgård fra omkring 1700, blev revet ned i cirka hundrede år senere, da Carl Frederik Steensen-Leth den ældre opførte
(Dansk Biografisk Leksikon)
Egeløkke på Langeland. Grundtvig forelskede sig hurtigt i godsejerens frue, Constance Steensen-Leth. Da det imidlertid var en gift – tilmed adelig – kvinde han elskede måtte Grundtvigs kærlighed blive ulykkelig. I skrifter der hidrørte fra den tyske idealisme – først og fremmest
(Dansk Biografisk Leksikon)
Egeløkke, død 7.1.1896 i Svendborg (gift 1. gang 1836 med skibsfører Ole Bondo, 1811–37), d. af forpagter på Egeløkke, senere møller og proprietær Gomme G. (1775–1851, gift 2. gang 1820 med Cathrine Jenssen, 1783–1862) og Pouline Abrahamine
(Trap Danmark)
glaspartier, der sammenbinder apotekergården med haven. Videre læsning Læs videre om Egeløkke, Bøstrup Sankt Ansgarius Stiftelse, Rudkøbing Strynø Skole, Strynø By Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur Byggeskik Fredede bygninger Eksterne links Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen
(Trap Danmark)
Egeløkke fra 1845 er et eksempel på sen klassicisme, hvorimod Steensgård med sin ombygning i 1836 går for at være Danmarks tidligste historicistiske herregård. Middelalder Størstedelen af voldstederne synes oprindelig at have været mindre, befæstede anlæg opført af lokale stormænd
(Trap Danmark)
på Haveskovvej 17 i Langeland Kommune. Bygningen er fredet. Videre læsningLæs videre om Egeløkke, Bøstrup Hjortholm, Fodslette Lindelse Mølle, Phønix Møllen Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur Byggeskik Fredede bygninger Eksterne links Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen
(Trap Danmark)
Egeløkke Langkilde ejer af Juulskov og det var sandsynligvis ham, der lod gårdspladsen flytte om på vestsiden af hovedfløjen og lod den nuværende sidefløj opføre. Sidefløjen var tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede og arkitekturen afledt af hovedbygningens. Således blev hovedbygningens