Enevoldsarveregeringsakten
Enevoldsarveregeringsakten, se Statsomvæltningen 1660.
Enevoldsarveregeringsakten, se Statsomvæltningen 1660.
Enevoldsarveregeringsakten af 10.1.1661 blev sendt rundt i landet til underskrift. Enevoldsarveregeringsaktens officielle betegnelse var "Instrument eller pragmatisk sanktion om Kongens arveret til Danmarks og Norges riger". Dette aktstykke, som havde form af en forpligtende erklæring fra kongens undersåtter, bekræftede ikke
Enevoldsarveregeringsakten fra 1661 og Kongeloven fra 1665, og dens principper var indarbejdet i Danske Lov i 1683. Som politisk system ændrede den danske enevælde sig imidlertid i takt med samfundets forandringer. Frederik 4. kunne endnu styre sit rige som en
Enevoldsarveregeringsakten indførte Frederik 3. arvekongedømme for Danmark og Norge. I Kongeloven reguleredes bl.a. kongehusets forhold, og disse paragraffer vedblev at være i kraft, efter at det konstitutionelle monarki blev indført under Frederik 7. ved Grundloven af 5. juni 1849. Det
Enevoldsarveregeringsakten 10.1.1661 og 1665 nøje beskrevet i Kongeloven, den danske enevældes grundlov. Med systemskiftet 1660-61 indledtes en hektisk reformperiode, som kulminerede i Christian 5.s regeringstid 1670-99 og først ebbede ud under efterfølgeren Frederik 4. Sigtet var at
Enevoldsarveregeringsakten 10.1.1661 at opnå en enevældig magt, der blev præciseret i Kongeloven 1665. Efter enevældens indførelse koncentrerede Frederik sig om skabelsen af en kollegieadministration, ligesom lenene blev afløst af amter. Frederik 3.s personlighed Frederik havde modtaget en god uddannelse
Enevoldsarveregeringsakt af 10. januar 1661 beføjelser til selv at udfærdige regler om kongemagtens indhold og om arvefølgen. En række forarbejder blev udført, bl.a. af regeringskancelliet i Glückstadt, men det blev kongens kammersekretær, Peder Schumacher Griffenfeld, der forfattede den endelige version
Enevoldsarveregeringsakten, som overdrog kongen al magt. Dette aktstykke, der kan betegnes som enevældens fødselsattest, blev i vinterens løb underskrevet af repræsentanter for samtlige stænder undtagen bondestanden. Systemskiftet var dermed en kendsgerning, selvom enevældens grundlov, Kongeloven, først forelå den 14. november
(Dansk Biografisk Leksikon)
enevoldsarveregeringsakten", og efter sigende var det ham pålagt at konstatere med hvilke miner hver især underskrev. Han var 1663 protokolfører ved forhørene over Leonora Christina i Blåtårn og afhørte 1664 Otto Sperling sst.; begge fandt ham lidet charmerende ved disse
(Dansk Biografisk Leksikon)
enevoldsarveregeringsakt af 10.1.1661 Frederik III hvori det udtaltes at der foruden arveret var overdraget Frederik og hans arvinger "alle jura majestatis, absolut regering og alle regalia", og at han var hyldet som "en absolut, suveræn arveherre". Underskriverne erklærede at ville