Ernst Cassirer
Ernst Cassirer, 1874-1945, tysk filosof af jødisk oprindelse; professor i Hamburg 1919-33, rektor 1930-33. Ernst Cassirer måtte flygte fra Tyskland pga. nazismen og var 1933-35 professor i Oxford og 1935-41 i Göteborg; fra 1941 til
Ernst Cassirer, 1874-1945, tysk filosof af jødisk oprindelse; professor i Hamburg 1919-33, rektor 1930-33. Ernst Cassirer måtte flygte fra Tyskland pga. nazismen og var 1933-35 professor i Oxford og 1935-41 i Göteborg; fra 1941 til
blev 1944 som The Warburg Institute knyttet til University of London. Dets bibliotek omfatter i dag ca. 350.000 bind. Til kredsen om Warburg hørte foruden Saxl og Panofsky bl.a. Ernst Cassirer; leder 1959-76 var Ernst Hans Gombrich. Se også symbol.
Ernst Cassirer, forfatteren til Philosophie der symbolischen Formen, 1-3 (1923-29; i uddrag på dansk i De symbolske formers filosofi, 1999). Hos Cassirer udmærker mennesket sig blandt andre levende væsener ved dels at forholde sig til symboler, dels at
Ernst Cassirers skrifter om begrebet symbolsk form og Aby Warburgs kulturhistoriske koncept. Hovedværker i Panofskys omfattende forfatterskab er Idea. Ein Beitrag zur Begriffsgeschichte der älteren Kunsttheorie (1924), Studies in Iconology. Humanistic Themes in the Art of the Renaissance (1939) og
Ernst Cassirer mfl.) metodologiske overvejelser over muligheden af en kulturvidenskab eller åndsvidenskab, dvs. en videnskab om den menneskelige aktivitet og de intentioner bag den, der viderefører og rækker ud over menneskets blotte natur, dels i en beskæftigelse med kulturelle livsformer
var en filosofisk retning i årtierne omkring 1900, præget af Hermann Cohen, professor i Marburg i 1875-1912, og Paul Natorp. Læs mere i Den Store Danske nykantianisme Ernst Cassirer
Ernst Cassirer fandt bag menneskets mange symboler en lovmæssig strukturform i den mytiske erkendelse, som han opfattede som en virkelighedsforståelse på linje med kunst og videnskab. Antropologen Claude Lévi-Strauss betegnede myten som tænkning i koder og relationer, især modsætningspar
Ernst Cassirer (filosofisk, erkendelsesteoretisk), C.G. Jung og J. Campbell (1904-87) (dybdepsykologisk, komparativt religionshistorisk), Claude Lévi-Strauss (antropologisk, strukturalistisk) og Mircea Eliade (religionshistorisk, fænomenologisk). Da mytologi er repræsenteret inden for alle kendte religioner, er forskningen både omfattende og yderst specialiseret
Ernst Cassirer, giver en idealistisk-metodologisk tolkning af Kants transcendentale erkendelsesteori. Heidelberg- eller Badenskolen, med Wilhelm Windelband og Heinrich Rickert som de centrale skikkelser, kaldes undertiden for den aksiologiske nykantianisme, fordi den transcendentale metode skal identificere de universelle værdier, der
et begreb om noget faktisk eksisterende, men som udtryk for videnskabens og filosofiens evige opgave, nemlig at erkende virkeligheden, som den er. Senere kantianere som Hermann Cohen, Paul Natorp og Ernst Cassirer er på dette punkt påvirket af Salomon Maimon.