Esrum Sø
Esrum Sø, sø ved Fredensborg i Nordsjælland. Den 17 km2 store, næsten rektangulære sø er ca. 8 km lang og ca. 2 km bred; den er Danmarks tredjestørste sø (Arresø størst, derefter Stadil Fjord). En stor del af søen er
Esrum Sø, sø ved Fredensborg i Nordsjælland. Den 17 km2 store, næsten rektangulære sø er ca. 8 km lang og ca. 2 km bred; den er Danmarks tredjestørste sø (Arresø størst, derefter Stadil Fjord). En stor del af søen er
(Trap Danmark)
Esrum Sø er Danmarks tredjestørste sø. Den har et areal på 1.730 ha, hvoraf den nordvestlige fjerdedel på ca. 512 ha ligger i Gribskov Kommune. Søen har en gennemsnitsdybde på 13,5 m og en størstedybde på 22,3 m
Esrum. Ved Esrum Klosters omdannelse til cistercienserkloster i 1151/53 overgik skoven sammen med flere små landsbyer og enkeltgårde hertil. Gribskov vendte ved Reformationen tilbage til kronen, og i 1558 oprettedes et stutteri. Det kongelige opdræt af frederiksborgheste i 1600-1700-t. beslaglagde seks store vange langs Esrum Sø
Esrum Sø. Slottets bygherre var Frederik 4., der lod arbejdet indlede kort tid før fredsslutningen efter den Store Nordiske Krig i 1720. Navnet Fredensborg hentyder sandsynligvis til denne begivenhed, men vidner også om, at stedet skulle være et refugium; et
sø i Vestsjælland 20 km nord for Slagelse. Tissø er med sine ca. 13 km2 Danmarks fjerdestørste ferskvandssø (efter Arresø, Esrum Sø og Mossø). Søen gennemstrømmes af Halleby Å, og vandstanden er siden 1890'erne blevet reguleret ved et stemmeværk
Sø er den samlede årlige nettoprimærproduktion ca. 45 g kulstof pr. m2 søoverflade. Her producerer planteplanktonet og vandplanterne hver halvdelen. I den store og dybe, næringsrige Esrum Sø er planteplankton derimod ansvarlig for næsten hele produktionen på ca. 240 g
Esrum Sø, Gurre Sø og Arresø, Midtsjælland med Skjoldenæsholm med Sjællands højeste punkt, Gyldenløveshøj, samt Ledreborg- og Lejreområdet, Tystrup-Bavelse-området syd for Ringsted, Svanninge Bakker på Fyn. Vådområder Vadehavet, Læsø med Rønnerne, Det Sydfynske Øhav. Nationale monumenter Stevns Klint
Esrum Sø, efter sigende verdens bedst undersøgte sø. P.M. Jonasson har siden 1940'erne undersøgt bundfaunaens økologi, hvilket i de senere år er fulgt op af undersøgelser af, hvordan dyrene er tilpasset de ofte meget lave iltmængder. Den danske tradition
Esrum Sø uden ilt i mere end tre måneder hver sommer (mod ca. én måned omkring 1930). Iltsvind er ikke kun et problem i indre danske farvande. Iltsvind er udbredt over store dele af Jorden. Fælles for de danske og
Esrum Sø (publiceret 1938), Susåen (1942) og Grib Sø (1956). Tidlige arbejder er eksperimentelle og omhandler bl.a. dafniers forplantningsforhold (disputats), dyreplankton i Frederiksborg Slotssø og Corethra-myggelarvens døgnvandringer. I 1950'erne genoptoges lignende studier, især vedrørende respirationsfysiologi. Det internationale limnologiske