Fårhuslejren
Fårhuslejren, (1648 Schaffhus 'hus til får'), interneringslejr under Retsopgøret, oprettet efter befrielsen i 1945 i den tidligere Frøslevlejr.
Fårhuslejren, (1648 Schaffhus 'hus til får'), interneringslejr under Retsopgøret, oprettet efter befrielsen i 1945 i den tidligere Frøslevlejr.
interneringslejr 1944-45. Frøslevlejren blev efter Besættelsen benyttet til internering af danske nazister og skiftede navn til Fårhuslejren, men er nu atter mest kendt under sit oprindelige navn. Frøslevlejren drives af en selvejende institution som museum og kursussted og ejes af Nationalmuseet.
Fårhuslejren og brugt til internering af danske nazister, deriblandt deres leder, Frits Clausen, og medlemmer af det tyske mindretal i forbindelse med retsopgøret. I 1949 overtog militæret lejren, der da fik navnet Padborglejren. 1968-83 benyttede Civilforsvaret den som kaserne
Fårhuslejren, den tidligere Frøslevlejr. Fængselsstraffe på over fem måneder blev som hovedregel stadig udstået i lukket fængsel. Straffeloven i 1973 Ved en ændring af Straffeloven i 1973 blev særforanstaltningerne bortset fra forvaring erstattet af fængsel; hæftestraffen blev opretholdt, men blev
udgave 2012). Grethe Bartram : fra kommunist til Gestapoagent (2010). I 2011 udgav han et grundig historisk værk om Fårhuslejren: Straffelejren : Fårhus, landssvigerne og retsopgøret. Skov Kristensen har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a Julius Bomholt Prisen. Kulturministeriets forskningspris 2020
(Trap Danmark)
Fårhuslejren fra maj 1945 til oktober 1949 anvendt som internerings- og straffelejr for landssvigere. En stor del af lejrens ca. 5.000 indsatte kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland, for hvem Fårhuslejren helt op til vore dage har haft stor
(Trap Danmark)
Fårhuslejren. Ud over de offentligt finansierede museer findes der en række lokale foreningsdrevne besøgssteder: Foreningen Det maritime Kalvø driver Kalvø Minimuseum, hvor der fortælles om skibsbyggeriet her i midten af 1800-tallet, og ikke langt derfra ligger det lille egnsmuseum
(Dansk Biografisk Leksikon)
Fårhuslejren. Han blev aldrig sigtet, hans sag blev afsluttet med justitsministeriets res. af 27.2.1948. I efterkrigstiden ydede H. en betydningsfuld indsats for det tyske mindretal i Nordslesvig hvis organisation, skolevæsen og avis var blevet slået i stykker, da besættelsestidens indestængte
(Danmarkshistorien)
Fårhuslejren, som den omdømte Frøslevlejr nu hed, ulmede vreden stadig, og tyske mindesmærker og den tyske avis i Åbenrå blev sprængt i luften. Bortset fra sådanne i sig selv ubehagelige episoder skete der intet. De fleste modstandsfolk ville hjemsendes, og