F-dur
F-dur, durtoneart med f som grundtone og fortegnet ♭ for h; paralleltoneart til d-mol.
F-dur, durtoneart med f som grundtone og fortegnet ♭ for h; paralleltoneart til d-mol.
F-dur, e-mol og C-dur op.59; de sene kvartetter Es-dur op. 127, B-dur op. 130, cis-mol op. 131, a-mol op. 132, B-dur (Große Fuge) op. 133 og F-dur op. 135 Trioer for
dur op. 18, 1860 Strygesekstet nr. 2 G-dur op. 36, 1864-65 Strygekvintet nr. 1 F-dur op. 88, 1882 Strygekvintet nr. 2 G-dur op. 111, 1890 Klaverkvintet f-mol op. 34, 1862, omarbejdet 1864 Klarinetkvintet h-mol
dur, 1865 Symfoni nr. 3 Es-dur, 1873 Symfoni nr. 4 d-mol, 1874 Symfoni nr. 5 F-dur, 1875 Symfoni nr. 6 D-dur, 1880 Symfoni nr. 7 d-mol, 1884-85 Symfoni nr. 8 G-dur, 1889 Symfoni
F-dur (2 horn, 3 oboer, fagot, violino piccolo, strygere og continuo) 2 F-dur (trompet, blokfløjte, obo, violin, strygere og continuo) 3 G-dur (3 violiner, 3 bratscher, 3 celloer og continuo) 4 G-dur (violin, 2 blokfløjter, strygere
F-dur op. 38, 1836-1839; nr. 3 As-dur op. 47, 1840-1841; nr. 4 f-mol op. 52, 1842 Barcarolle Fis-dur op. 60, 1845-1846 Berceuse Des-dur op. 57, 1843-1844 Bolero C-dur op. 19, 1833 12 etuder
f-mol op. 5, 1890; Es-dur op. 14, 1897-1898; F-dur op. 44, 1906; Violinsonate, A-dur op. 9, 1895; nr. 2 op. 35, 1912 Klavermusik: Symfonisk Suite op. 8, 1894; Chaconne op. 32, 1916-1917; Tema med
er betegnelse for en dur- og en moltoneart, der noteres med samme fortegn, fx G-dur og E-mol (med ♯ for tonen f) og F-dur og D-mol (med ♭ for tonen h). Læs mere i Den Store Danske kvintcirkel
dur, 1826; strygekvintet, C-dur (1828); klaverkvintet, A-dur ("Die Forelle", 1819); klavertrioer, B-dur og Es-dur, 1827-28; sonate for arpeggione og klaver, a-mol, 1824; sonater for violin og klaver, D-dur, a-mol, g-mol ("Sonatiner, op. 137", 1816); oktet, F
D-mol, moltoneart med d som grundtone og fortegnet ♭ for h; paralleltoneart til F-dur; jf. D.