Faradays lov
er det samme som induktionsloven, en fundamental lov inden for fysikken, der forbinder elektriske og magnetiske fænomener. Læs mere i Den Store Danske induktionsloven
er det samme som induktionsloven, en fundamental lov inden for fysikken, der forbinder elektriske og magnetiske fænomener. Læs mere i Den Store Danske induktionsloven
Faraday og samtidig af Joseph Henry, er en fundamental fysisk lov, der ikke kan udledes af nogen anden lov. Den forbinder elektriske og magnetiske fænomener. Formel for induktionsloven I formel kan loven skrives som ε=-dΦ/dt, hvor ε er
Faradays love, to regler inden for elektrokemien; de omhandler mængden af stoffer, der produceres ved elektrolyse. Ved en elektrolyse ledes elektrisk strøm gennem en opløsning, der indeholder ioner; derved omdannes kemiske forbindelser til andre, fx kan grundstoffer frigøres. Den første
Faradays lov \[\oint_{C}\textbf{E}\cdot d\textbf{l}=-\frac{d}{dt}\int_{S}^{}\textbf{B}\cdot d\textbf{A}\] Denne lov kendes også som induktionsloven. Venstre side af ligningen er det samlede elektriske felt langs en en lukket
EMK, så fungerer cellen som elektrolysator. Strømmen går nu den anden vej, og elektrolyttens elektriske spændingsgradient får samme fortegn som cellespændingen. Ved en elektrokemisk proces er den omsatte stofmængde proportional med den overførte elektriske ladning (Faradays lov, se Faradays love).
den græskkyndige professor William Whewell indførte Michael Faraday en række nye ord, som blev internationale videnskabelige standardudtryk, såsom elektrolyse, elektrolyt, elektrode, anode, katode, ion, anion, kation, dielektrikum og diamagnetisme. Læs mere i Den Store Danske induktionsloven Faradays love Faraday-rotationen
dannes i masseforholdet 4,032:31,998:36,030. Både ved syntese og analyse spiller støkiometriske beregninger en central rolle. Specielle eksempler på støkiometri findes i elektrokemien, fx i Faradays love, der giver ækvivalenterne mellem masse og elektricitetsmængde (elektrisk ladning).
lovene for mængdeforhold ved elektrolyse fundet (M. Faraday). Atomteori eksisterede som forklaringsmodel allerede i oldtiden omkring 460 f.Kr. (Leukippos). I 1808 fremsatte Dalton med klarhed og styrke i A New System of Chemical Philosophy en kvantitativ atomteori: Atomer er evige
lovene 1-4, når de tidsafhængige led i den 3. og 4. lov sættes til nul. Dynamiske felter De egentlige elektromagnetiske fænomener er imidlertid elektrodynamiske; dvs. at de netop er knyttet til felternes tidsvariation. Faradays induktionslov fortæller, at et tidsvarierende
Faraday-Henrys induktionslov elektromotoriske kræfter, der får metallets frie elektroner til at skabe kredsende (hvirvlende) strømme i pladen. Disse hvirvelstrømme vedbliver så længe, det tidsvarierende magnetfelt opretholdes, og har en retning, så det magnetfelt hvirvelstrømmen giver anledning til, modvirker det varierende felt, der var årsag til hvirvelstrømmen. Dette er udtrykt